- Hej, jeg er en pige fra Holland, som var på ferie i Marmaris, Tyrkiet, hvor
jeg mødte en dreng fra Danmark, København.
Sådan indleder Tania Warning fra den Hollandske by Utrect en mail til nationen!. Tania har nemlig alvorlig brug for hjælp, fordi den omtalte dreng - der gik under navnet Niklas - var rart selskab på feriestedet, men den seddel med hans fulde navn og telefonnummer hun fik, er desværre blevet væk.
I er mit sidste håb
- Og jeg har ledt alle mulige steder på internettet, siden jeg kom hjem - på
Facebook og den slags sider, så nu er i mit sidste håb, bønfalder Tania, der
kan fortælle, at Niklas efter eget udsagn var en meget talentfuld
fodboldspiller i sine yngre dage, men at en knæskade satte stopper for hans
karriere på grønsværen.
Vil Niklas i kontakt med Tania?
Tania fra Holland beder altså om hjælp til at finde Niklas fra Danmark, og
det vil vi gerne være med til. Spørgsmålet er selvfølgelig om Niklas vil
findes, så hvis du kender ham, så send denne artikel til ham. Og hvis du er
Niklas, og gerne vil i kontakt med Tania, så send et billede af dig selv til
denne mail. Vi har
nemlig et billede af dig, så på den måde kan vi tjekke at Tania ikke får en
fusker på linjen.
