Rutine, koordination, fokus, nervekontrol. Sport på eliteplan er krævende, men
i hvilken sportsgren er behovet for præcision størst? Og hvilke
sportsudøvere er de mest præcise?
Et golffirma har testet tre aktive og en pensioneret spiller fra golf, tennis og fodboldverdenen, og stillet dem over for en af de opgaver, de er vant til. At få bolden lige derhen, hvor de gerne vil have den.
De to af dem bruger jern til at slå en golfbold, den tredje bruger foden med en læderbold, og den sidste har en tennisbold.
Se videoen og se, hvem der var mest præcis - og kom så med dit bud på, hvilken af de tre sportsgrene, der er sværest. Et kig på Forbes liste over de bedst betalte sportsstjerner i verden viser, at præcision i golf ihvertfald er mest indbringende . men er det også sværest?
Indtjening 2011:
Tiger Woods, USA (golf) ca. 349 mio. kr.
Roger Federer, Schweiz (tennis) ca. 310 mio. kr.
Phil Mickelson, USA (golf) ca. 282 mio. kr.
David Beckham, England (fodbold) ca. 270 mio. kr.
Cristiano Ronaldo, Portugal (fodbold) ca. 251 mio. kr.
