- Kære Lene Rygaard Jessen, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, regeringens
støtteparti. 1000 tak for dine befriende ærlige tilkendegivelser om jeres
politik og hensigter med lille, gode, demokratiske Danmark, lyder indledning
på Torben S.' indlæg. Han finder på nogle punkter ELs tankegang sympatisk,
men også naiv og helt urealistisk.
En umulig tanke
- I vil revolutionens vej – kongehuset skal erstattes af en præsident, alle
danske virksomheder – inklusive selvfølgelig Mærsk – skal nationaliseres og
overtages af staten, der skal indføres femårsplaner og ligeløn til alle.
- Din kommunistisk/marxistiske tankegang er egentlig sympatisk – vi skal alle
have det samme og have det godt. Men i praksis er det af mange årsager en
naiv og umulig tanke.
Lad aldrig EL få magt
- Med EL’s politik vil vi givetvis efter få år alle køre grønt og økologisk:
Ingen biler – kun hestevogne med fyldt ladvogn. Væksten vil svinde ind – og
vi vil efter tre femårsplaner ligne Albanien – Europas syge mand! Velbekomme
Danmark – lad aldrig EL få magt over vores skønne, demokratiske land med en
dygtig dronning i spidsen, slutter Torben S.
Men hvad mener du? Er du enig i, at vi skal dele de materielle goder lige,
mener du, det er en urealistisk tankegang, eller er der andre
muligheder for et bedre samfund?
