- En Zoo-direktør har på tv tidligere indrømmet, at de yndige rovdyrunger blev
aflivet efter sæsonen og endte som dyrefoder, indleder Birte F. sit indlæg
til Ekstra Bladet, men hun køber ikke Zoo-direktørens forklaring om, at man
gør det for at dyrene skal have lov til at udleve sig.
I det hele tager mener hun ikke store dyr har noget at gøre i Zoo eller for den sags skyld i cirkus. Hun fortsætter:
Vil ikke gøre brug af prævention
- På det seneste har den nuværende Zoo-direktør, Steffen Stræde, svaret, at
man ikke i haven ville gøre brug af prævention, som i andre lande.
- Direktøren vævede noget om, at dyrene skulle have lov til at udleve sig og
føde unger.
- Hvad så med de store elefanter i brunst, som siges at få narkotika for at
holde sig i ro, de skal åbenbart ikke udleve sig.
Snik og snak
- Snik og snak. Sagen er vel den, at der er tale om ren spekulation i det
yndige ved at se unger og kunne trække folk til haven på den måde, for Zoo
har vel aktionærer som gerne skal have udbytte.
- Store dyr burde overhovedet ikke findes i Zoo – ej heller i cirkus, fastslår
Birte F.
Men hvad mener du? Er det i orden, at man lader dyreungerne i Zoo aflive,
eller bør dyrene have p-piller, som de får i mange andre landes Zoologiske
haver?
