I dag ligger YouTube lige midt på første skærm-bilelde på alle iPhones og
iPads, men når Apple om få måneder præsenterer den nye og sjette version af
styresystemet iOS, så er YouTube-app'en væk som fast inventar.
Lidt træt af Apple
Det skriver New
York Times, hvor læserne lige nu diskuterer flittigt, om det er godt
eller skidt, at Apple-kunderne nu selv skal hente og muligvis købe en app,
der giver hurtig adgang til de mange videofilm på YouTube.
Læseren Andrew's reaktion lyder kort og godt; 'Gettin a little fed up with
Apple here!', og han er langtfra den eneste, der mener at Apple's træk er et
udtryk for storhedsvanvid:
Frit valg - fantastisk
- Det giver jo ingen mening at droppe et af de mest populære sites fra iOS6,
og jeg er helt sikker på, at Google - som ejer YouTube - gerne vil give
brugere adgang til deres indtægtsgenerator, skriver Dennis fra New York.
Net-debattøren, der kalder sig 'gskorich' glæder sig dog over ændringen;
- Det her er fantastisk nyt for Apple og for brugerne. Nu bliver der mere frit valg - og den version af YouTube, der ligger på min telefon virker også meget dårligt.
Men hvad mener du? Er det godt eller dårligt nyt for brugerne?
