- Olympiaden London 2012 har optaget alverdens tv-seere. Vi har indtil nu
været vidne til kolossale og enestående kraftpræstationer fra sportsfolk fra
hele den store verden, indleder Kurt W., som mener, at når hele den big
business, som OL har udviklet sig til, er overstået skal amatørerne have lov
til at bltre sig efter græsk forbillede. Han fortsætter:
Efter græsk forbillede
- Guld-sølv og bronzemedaljerne hænger allerede om halsen på de ypperste, og
flere venter.
- Når hele dette cirkus og udstillingsvindue for professionelle sportsatleter
så er overstået, ville det være på sin plads at indkalde til en ny olympiade
for rene amatører, som olympiaden efter græsk forbillede oprindeligt er
skabt for.
Lad amatørerne komme på banen
- Den snart overståede London-olympiade er blevet big business, som alle
olympiader i øvrigt har udviklet sig til, og er udelukkende en reklame –
bevares yderst underholdende – for de økonomisk velstående professionelle
atleter.
- Lad amatørerne komme på banen og vise, hvad de kan præstere, inden de entrer de professionelles rækker.
Men hvad mener du? Skal amatørerne have lov til at benytte de fine
OL-faciliteter til endnu en olympiade?
