- Det er helt essentielt for DR at samle danskerne. Derfor glæder det mig, at
vi denne sommer har mulighed for at bringe danskerne helt tæt på nogle af
verdens største sportsbegivenheder, indleder tine Bendix sit indlæg til
Ekstra Bladet, hvor hun tilbageviser kritikken af, at der har været for
meget sport i tv.
Ikke alle er glade
- Det er forståeligt nok ikke alle, der glæder sig lige meget over den
fokuserede sportsdækning – hvilket et par debatindlæg i weekendens Ekstra
Bladet også påpeger.
- Det forstår vi godt, og vi har derfor forsøgt at finde en god balance i
programfladen, så de, der trænger til en sports-pause, kan finde gode
alternativer til sport både på DR1 og DR2. Bl.a. en række nye programmer og
glædelige gensyn, hvor vi kommer godt rundt i hele Danmark.
Seerne har taget godt imod
- Men når det er sagt, er det utvivlsomt de mange store og spændende
sportsbegivenheder, som har fyldt denne sommer. Derfor glæder det mig også,
at seerne har taget så godt imod vores OL-dækning.
- Vi arbejder hele tiden på at sikre, at vi leverer indhold på et højt niveau,
der rammer befolkningen bredt, slutter Tine Bendix.
Men hvad mener du? Har Tine Bendix ret i, at der har været en god balance
i programfladen under den lange sportssommer?
