Sabrina skulle på to ugers venne- og familiebesøg rundt i Danmark fra d. 23.
juli, og da hendes ven i Rødovre tilbød at passe 6 år gamle Zamzam, slog hun
til.
Vennen - hvis navn er nationen! bekendt - havde tidligere passet Zamzam, og Sabrina nød de to ugers ferie uden en hund på slæb. Men da hun forsøgte at komme i kontakt med vennen i søndags for at aftale afhentning af hunden, var hans telefon pludselig lukket.
Hun forsøgte at komme i kontakt med ham via Facebook, og gennem en fælles bekendt fik langt om længe oplyst et nyt nummer til hundepasseren, men da hun fik snakket med ham tirsdag, fortalte han at hunden desværre lige var løbet væk.
Min datter savner sin bedste ven
- Nu har jeg meldt den stjålet ved både politiet og dansk hunderegister, men
nogen mener, at d e har set den salg på nettet, så nu er jeg ret nervøs. Jeg
sidder med en datter på 7 år som brændende ønsker sig sin bedste ven hjem
igen, og så var det jeg tænke på om nationen! kunne hjælpe, skriver Sabrina.
Og måske kan nationens! hundeopmærksomme medlemmer hjælpe?
Zamzam er af racen engelsk staffordshire bullterier, lystrer navnet Zamzam og er rødbrun med hvide aftegninger. i hovedet, nakke, bryst og potter. Han kostede 7.000 kroner for seks år siden og alle papirer er i orden ifølge Sabrina, der gerne vil høre fra folk, der har set Zamzam.
Hvis du har oplysninger om Zamzam så skriv på denne mail - hvis du har en mening om en ven, der passer en hund og mister den, så skriv en kommentar.
