Den grønlandske regering Naalakkersuisut afskaffede det toldfrie salg i
Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Narsarsuaq for halvandet år siden, men
en rapport afslørerede hurtigt at effekten af lukningen slet ikke kunne
måles - undtagen måske i landskassen, der manglede de anslået 30 millioner
nye afgiftskroner, som passagererne angiveligt skulle lægge i almindelige
butikker i stedet for i de toldfrie butikkerne.
Befolkningen har ikke overraskende været arge modstandere af lukningen i de to største lufthavne, og derfor er der jubel på sermitsiag.ag i dag, hvor nyheden 'Tax free-salget genåbner' har ligget i top tre af mest læste artikler og pt har fået 46 kommentarer. De fleste glæder sig ved udsigten til at kunne købe tre flasker vin, en falske sprit og en karton cigaretter, når de vender hjem:
- Synes, det er årets bedste politiske beslutning <;O), skriver Mia Hougaard Kleist, og Arne Niemann · fortsætter:
- Fint man erkender at havde taget fejl selv om det tog alt for lang tid at erkende det.
Stor skid til forældrene
Nils Uldum blander dog lidt malurt i drinken i sin kommentar:
- Men hvad med børnen.De får en pose matadormix og far og mor kan drikke sig
en stor skid på. Så har vi balladen igen.
1012 læsere har foreløbig svaret på spørgsmålet 'Hvad synes du om at det tax-free salg genåbner?' og hele 74 procent svarer fantastisk, 14 procent synes det er fint, mens ca. 10 mener, det er mindre godt eller håbløst.
