- Fy for den lede, der må sidde en på kommunen med en grim smag i munden,
fordi denne ældre dame er set stå ved bussen og at hun tit går til banko så
skal hun straffes, det er åbenbart ikke tilladt at ha noget indhold i livet
for de ældre så skal de straffes.
Sådan skriver Rene B på jv.dk's hjemmeside i en kommentar til nyheden om 89-årige Solveig Møller, der efter 20 år med hjemmehjælp pludselig er blevet erklæret selvhjulpen - bl.a er hun blevet set ved et bustoppested uden rollator.
Læs: Se også: Piskesmældsskadet lastede 600 liter sprit
Kolding Kommune lægger ifølge avisen vægt på, at Solveig Møller færdes frit i hjemmet og uden for hjemmet uden hjælpemidler,. og skriver at flere ansatte fra hjemmeplejen har set hende uden rollator ved busstoppestedet. Selv siger Solveig om rollatorafsløringen, at hun er på vej til banko med en god veninde, der holder under armen. Og det mener de fleste læsere, at der skal være plads til:
Hun skal nok betale tilbage
- Jeg håber virkelig at den kommunalansatte får en over næsen, efter det her,
det er jo nok ikke den eneste ældre der er blevet behandlet på den måde,
fortsætter kommentaren fra Rene B, mens Karina F. T. frygter, at kommunen
går videre med sagen:
- Føj at de vil være det bekendt. Det næste bliver vel at de forlanger betaling for de 20 år hun har fået hjemmehjælp.
Hvad mener du? Skal Solveig betale 20 års hjemmehjælp tilbage?
