'Så har vi oplevet endnu et tilfælde med en gruppe unge drenge med anden
etnisk baggrund, der er længere væk fra pædagogisk rækkevidde end Jorden er
fra Saturn. Når man kan finde på at bryde ind på et hospital og smadre alt
og alle med køller, så har man gennemgående så meget knald i låget, at man
udgør en selvstændighed eksplosionsfare.'
Sådan indleder Lars Aslan Rasmussen, socialordfører for socialdemokraterne i borgerrepræsentationen i København, er debatindlæg til Ekstra Bladet. Lars Aslan - der er dansk/kurdisk og bor på Nørrebro - ser dagligt disse typer af uintegrerede unge mennesker når han færdes på Nørrebro i København, og hans analyse og forklaring på fjolsernes voldsomme opførsel lyder: Offerrollen.
De synes alle er racister
- Den helt ulidelige offerrolle som en del med anden etnisk baggrund (især
yngre drenge) elsker at dyrke. Efter deres opfattelse er alle danskere
racister, og derfor er det helt legitimt at angribe repræsentanter for det
offentlige som f.eks. politi og ambulancefolk. Hvilket der er alt for mange
eksempler på.
- Offerrollen er dybt skadelig for de pågældende unge selv, og ikke mindst for det kæmpestore flertal af flygtninge og indvandre der er en positiv del af det danske samfund
- Offerrollen bliver alt for hyppigt spillet igen og igen og bakkes desværre ofte op af politikere med anden etnisk baggrund, imamer, diverse etniske konsulenter og såkaldte integrationseksperter.
I Mellemøsten var de røget i fangehullet
- Foragten for det danske samfund kan undre, da samtlige lande de store
indvandregrupper kommer fra, på alle områder giver ganske få eller slet
ingen muligheder for at leve et godt liv. Og de pågældende fjolser ved
udmærket godt, at opførte de sig på samme måde i Mellemøsten som de gør i
Danmark, så havde deres handlinger været en engangsforestilling, og de ville
i bedste fald ende resten af deres dage i et fangehul.
Familie og venner har et ansvar
Skal vi skabe et Danmark hvor sådanne episoder som den vi netop så i Odense
ikke skal gentage sig, så skal de fjolser i Vollsmose og andre steder gøre
op med offerrollen.
Og deres venner, familie, skolelærere og netværk skal igen og igen fortælle
dem. at Danmark er et fantastisk land, som man skal være glad for at bo i.
Hvis det ikke lykkes, at på de unge til at forstå det, så kan de finde et
andet sted at leve deres liv. For ingen tvinger jo en til at være her.
Hvad mener du? Er det familiens eller samfundets skyld?
