- I følge et nyligt indslag i Go’ morgen Danmark er mandlige pædagoger underlagt specielle regelsæt, uskrevne eller nedskrevne. Det går bl.a. ud på, at mandlige pædagoger ikke må trøste børnene eller være alene med dem. Jeg bliver dybt frustreret og rasende over, at der er nogle steder, som stadig bruger disse regelsæt – er vi virkelig ikke kommet videre?

Se også: Pædagogmedhjælper anmeldt for sexovergreb

Sådan skriver pædagog Rasmus M., han finder det helt urimeligt at han og andre af hans kønsfæller automatisk, i forhold til gældende regelsæt, diskrimineres og mistnænkes for at have pædofile tendenser. Han fortsætter:

- Jeg har snart være uddannet som pædagog i 10 år og jeg vil ikke finde mig i, at blive stigmatiseret. At der skal laves forskellige regler for mænd og kvinder er dybt diskriminerende, men lad mig lige understrege, at der ikke bør være de her regler overhovedet, hverken for mænd alene eller for mænd og kvinder.

Se også: Kvindelig pædagog havde sex med anbragte børn

Kriminaliserer hel branche
- Ved at gøre det, kriminaliseres en hel branche og jeg vil personligt ikke have sådan en label siddende på mig, at jeg ikke kan finde ud af at være alene med et barn. Det handler ikke om at man skal passe på sig selv – som ofte er undskyldningen for disse regler. Som ansvarlig pædagogisk ansat, ved man jo godt, hvor længe det er passende at kramme et barn eller have det siddende på skødet.

Se også: Bliver dit barn heller ikke trøstet i børnehaven?

Forbandede pligt
- Hvis der er nogen, som ikke ved, hvordan man skal opfører sig, er det ens forbandede pligt, som kollega eller leder, at snakke med vedkommende om dette, så der kan tages de rette foranstaltninger. Enhver pædagog med respekt for sig selv bør nægte at arbejde under disse forhold.?

Er du enig med Rasmus M. i at reglerne er uacceptable og særligt diskriminerende for mænd, eller er reglerne et nødvendigt onde, som pædagogerne blot må acceptere?