Sidste år fik én enkelt medarbejder i Brøndby Kommune opsnuset og standset
socialt bedrageri for 5 millioner kroner. Og i Herlev Kommune gav indsatsen
mod socialt bedrageri 6 millioner kroner. Ogderfor mener Venstre, at
kommunerne skal have en tværfaglig task force med personer fra SKAT mv., så
indsatsen for at komme socialt bedrageri til livs bliver styrket endnu mere.
Investering på 100 mio giver 600 mio
- Der afsættes en pulje på 100 mio. kr., som skal medfinansiere de øgede
driftsudgifter. Det skønnes, at initiativet kan afdække socialt bedrageri
for op mod 600 mio. kr, skriver Venstre i sit forslag
til finanslov, hvor partiet også lige roser Danmark som et af de fineste
velfærdssamfund i verden:
- Der er fri adgang til lægebehandling, uddannelse, plejehjem, biblioteker, veje og barselsorlov samt et sikkerhedsnet for dem, hvor uheldet har været ude. Men der er nogle, der føler sig hævet over dette samfund. De tager del igoder, som ikke er deres. De bedrager.
Men hvad tror du? Kan man finde socialt bedrageri for en halv milliard ved at oprette en task-force - eller har du en ide?
