- Jeg fatter ikke at ordet dansk overhovedet skal kunne gradbøjes, og jeg
finder indfødsretsprøven latterlig.
Sådan skriver Susser på dr.dk i en af de 559 kommentarer, DR-programmerne 'Gør Danmark Dansk' har afstedkommet indtil videre. For der er rigtig mange meninger om, hvad der gør dansk - og holdningen blandt mange af debattørerne er, at den officielle danskhedsprøve - indfødsretsprøven, man skal bestå, hvis man skal have dansk pas - er langt væk fra virkeligheden.
Læs også; Se også: DR hidser seerne op: Muslim nægter at skåle
Prøven er noget pjat
- Prøven er noget pjat. En tilslutning (Ed?) til grundloven vil være mere
relevant. Desuden afgør andre om du er dansk - ikke dig selv - det er ikke
nok at tale sproget og bo i landet i denne forbindelse. 'Respekt' er ikke
noget man kan kræve - det er noget man får af andre gennem sine holdninger
og adfærd, skriver Ole B., men hvad mener du?
Er det en god ide, at have en videns-prøve, der skal beståes for at man kan få dansk statsborgerskab?
De seks deltagere har i forbindelse med programmet gennemført testen, og Koncern TV oplyser, at tre af deltagerne ikke bestod. Det er Lisbeth, Zerife og Sheikh
De tre andre - Hanne, Ibrahim og Lars bestod - men Koncern oplyser ikke ,hvor mange korrekte de hver især havde.
Test dig selv her - og se om du ved nok om Danmark til at være dansk.

Når du har gennemført prøven får du resultatet. Du skal have 32 for at bestå. Hvad fik du?
I aften sender DR anden og sidste del af 'Gør Danmark Dansk' kl. 20.00 - efterfølgende er der 30 minutters debat.
