'Nogle fly laver disse striber - andre gør ikke. Der kræves partikler for at
danne skyer. Det siger den danske forsker Henrik Svensmark også. Altså må
der være en tiltagende mængde partikler i flyenes udstødning i dag end
tidligere.'
Sådan skriver Mads W og Frank R i den sag, de oprettede i juni måned på nationen!, og som henover sommeren har opnået at få mere end 25.000 støtter.

Klik her, hvis du også vil støtte sagen.
Ingen grænseværdier
De partikler, der er tale om, er såkaldte nanopartikler, som stammer fra
jetfly udstødning. De to skriver, at forskere i flere lande, uafhængigt af
hinanden, har målt en voldsom stigning i forekomsten af metaller som
aluminium, barium, strontium og kobber i jorden og vandløb, og Frank R
uddyber i telefonen, at det er problematisk, når der er tale om så små
partikler som nanopartikler, for både Danmarks og EU's lovgivning opererer
kun med my-partikler (1/1000 mm). Der er ingen lovgivning for nanopartikler
(1/1.000.000 mm).
Ændrer pH værdien i jorden
De målte metalforbindelserne ændrer jordens pH værdi i basisk retning så
jorden ikke længere kan opdyrkes, men nanopartikler er også problematiske i
forhold til folkesundheden for vi indånder og indtager stofferne og har ikke
noget naturligt forsvar mod nanopartikler.
Kommer de ind i kroppen kan de give os alt fra luftvejssygdomme over
blodpropper til cancer osv. Frank har kendskab til en undersøgelse fra
Københavns Lufthavn, der viser, at der i en kubikcentimeter lufthavnsluft er
70.000 partikler. Og at en lufthavnsarbejder derfor indånder 45 milliarder
nanopartikler i timen. Denne luftforurening fik skylden for blærekræft hos
en bagageportør i 2011.
Hvad er det?
- Jeg har sejlet, og lagt mærke til, at der de sidste år er sket en voldsom
stigning i antallet af hvide striber de seneste år. Og da jeg arbejder i det
daglige med miljøteknologier, begyndte jeg at undersøge sagen. I dag
betragter jeg de hvide striber på himlen om et gigantisk miljøproblem af
flere grunde siger Frank R:
- Flybrændstof indeholder 100 gange mere svovl end den diesel biler kører på, hvilket resulterer i 1.000 gange flere partikler i flyudstødningen sammenlignet med en dieselbil og svovlpartiklerne fra jetfly medvirker til ødelæggelsen af ozonlaget.
20 procent mindre solskin
- DMI har i en rapport erkendt, at vi i dag har 50% flere skyer som følge af
flyenes striber og det giver 20% mindre solskin. Kan der være tale om
såkaldt geoengineering, kunstig menneskeskabt ændring af jordens naturlige
kredsløb?, spørger de to.
Frank holder foredrag om ”de hvide striber på himlen” den 21. september på Open Mind Konferencen i Skanderborg. På konferencens hjemmeside kan man finde en detaljeret artikel fra Frank Rasmussen om hvad flystriber betyder for vores miljø.
Men hvad siger du? Lægger du mærke til, at der er kommet flere hvide striber på himlen - og ønsker du at få ordentligt besked fra de ansvarlige myndigheder, så deltag i afstemningen herunder!
