Lige nu raser rigtig mange nationen!-medlemmer over Robert Nielsen, der åbent
indrømmer, at han er meget kræsen, når det kommer til arbejde;
- Jeg forstår godt det gør en masse mennesker sure, at jeg siger, at jeg ikke gider at feje gader og den slags, siger Robert til Ekstrabladet.dk, og det svarer læserne igen på, med et brøl:
Se også: Arbejdsløse Robert: Jeg finder mig ikke i en skid (301 kommentarer)
Se også: Socialdemokrater: Slut med at dovne Robert (65 kommentarer)
Drømmer om et liv som Robert
- Han lever jo det liv de fleste danskere drømmer om. Stå op om morgenen uden
at skulle op på et arbejde som en stor del godt kunne undvære.
- Hvor mange i dette samfund redder sig ikke en førtidspension hvor de ikke kan arbejde for samfundet men ingen problemer har med at sætte huset i stand fra kælder til kvist.
Uden kontanthjælp ville han arbejde
- Det er ikke manden der er noget galt med. Det er samfundet som er blevet
til et forsørgersamfund som kan udnyttes hvis man vil. Hvis der var nul
kontanthjælp ville Robert tage det arbejde han kunne få, skriver Peter C. i
en af de 300 kommentarer, Robert-debatten foreløbig har kastet af sig. Og i
afstemningen, hvor mere en 9000 har deltaget, mener kun 17 procent, at det
er OK, at sige nej til gadefejer-arbejde.
Se også: Læs også: Minister: Højtuddannede kan godt feje gader (384 kommentarer)
Forstår godt Robert
- Han har jo ret. Det er bedre at være på kontanthjælp end at sidde i kassen
i Netto (eksempelvis), og jeg kan til dels godt forstå ham, når forskellen
ikke er særlig stor på forskellen mellem bistand og alt det, som medfører
kontra en job i Netto, skriver Nicklas O., og fortsætter:
- Det handler jo om, at balancen skal findes, således at Robert og andre samfundsudnyttere i stedet mener, det er klogere at arbejde.
I Danmark får en kontanthjælpsmodtager ca. 10.000 kroner om måneden, og de seneste statistikker viser, at vi har til 170.500 kontanthjælpsmodtager (heraf er 103.000 ikke i aktivering). I Norge er der 80 400 modtagere af forskellige former for socialhjælp - her får en enlig 5300 norske kroner om måneden i lommepenge, og får dækket ydgifter til bolig og elektricitet. (se alle satser her).
Men tænker du om Robert-debatten? Er kommunerne får dårlige til at stille krav til kontanthjælpsmodtagere? Er kontanthjælpen for høj? Eller synes du det er i orden at betragte kontanthjælpen som noget, man har ret til at få - uden at skulle gøre noget til gengæld?
