- I Ekstra Bladet (d. 15.9.) skriver SFU's formand Gry Möger, at Dovne Robert
er et produkt af højrefløjens 'mig, mig, mig idealer', Gry Möger har
naturligvis ret. Hvis der ikke var noget der hed 'mig', hvis vi ikke havde
nogen fri vilje, hvis vi blot var et ticifret nummer, så ville socialismen
virke perfekt.
Sådan indleder Kjeld C. et læserbrev til Ekstra Bladet. Han mener at 'Dovne'
Robert og Gry Möger helt har glemt hvordan man tilegner sig rettigheder i et
frit samfund. Han fortsætter.
Se også: Gry Möger: Højrefløjens egotrip har skabt 'Robert'
Går galt i byen
- Men så kommer den liberale højrefløj og ødelægger det hele ved at påstå, at
vi er selvstændige individer med en fri vilje. Der hvor dovne Robert Nielsen
går galt i byen, er, at han insisterer på at være et selvstændigt individ,
på trods af at han ikke selvstændigt kan/vil forsørge sig selv. Det er her
venstrefløjen fejler. Man kan ikke være afhængig af, at andre skal betale
for ens frihed og så samtidigt påberåbe sig, at man er fri. Er man afhængig
af andre, så er man også tvunget til at følge deres betingelser.
Mister retten til sit liv
- Det er afgjort en ulykkelig situation at blive arbejdsløs, specielt fordi
man mister den selvstændige ret til at styre sit liv. De fleste af den
nuværende regerings medlemmer, har aldrig selv haft et stykke arbejde uden
for politik. Derfor har de ikke den selvstændighed, der skal til for at
kræve, at deres eget ego skal tilgodeses. Derfor ser de egoisme som det
ondeste onde, fordi det er noget, som de selv moralsk aldrig nogensinde selv
være nødt til at udøve.
Selvpåført utilstrækkelighed
- Vi andre, der bare gerne vil skabe vores EGET liv ved egen indsats, kommer
jo på tværs af socialisternes selvpåførte utilstrækkelighed. Derfor er det
selvfølgelig os, den er gal med. Undskyld, undskyld, undskyld!Kjeld
Er det rimeligt at argumentere for at man mister sin selvstændighed som menneske, hvis man lade sig forsørge af andre?
