Set på den lange bane med historiske briller er det måske ikke så godt, men
dagens meningsmåling fra megafon er alligevel bragende godt nyt for Thorning
og de andre socialdemokrater.
For målingen, som er foretaget for TV 2 og Politiken, viser nemlig at regeringspartiet nu har en vælgertilslutning på over 20 procent. Helt præcist er tallet 20,2 procent, og det er det højeste siden en chokmåling i maj, hvor partiet var under 17 procent.
Se også: Læs: Søg nu det job i EU, Helle
Du har lavet noget lort
På dr.dk har læserne hele ugen klikket som sindsyge på en 'tillykke med 1.år
som statsminister' fra Erik Clausen, og ifølge skuespilleren, er der ikke
grund til at sige tak for ret meget:
- Den går ikke med det, du har lavet. Det er noget lort, siger Erik Clausen blandt andet i talen til Helle Thorning-Schmidt, der med dr.dk's ord vist ikke kan betegnes som en hyldest.
Deltag i debatten: Send et læserbrev til Ekstra Bladet
Troede at solidaritet kom på mode
- Vi havde forventet os en fest noget festligere end det, vi ikke kan kalde
en fest. Vi havde forventet os, at det gamle begreb, som har betydet så
meget for os, begrebet solidaritet, at det blev moderne igen. Det gjorde det
ikke, siger Erik Clausen, og fortæller et eventyr om en lille mus, der
flygter ind i en stald, fordi den store kat vil spise den. I stalden bliver
musen begravet i kolort.....og klik
her, hvis du vil høre resten:
Men hvad mener du om Erik Clausens tale - og hvad er din forklaring på, at tilslutningen til S stiger i denne uge?
