- Selvom man godt må tænke ud af boksen, når det handler om at få unge til at
holde sig fra cigaretterne, så er dette billede, der i øvrigt stammer fra
Kræftens Bekæmpelse, over grænsen for hvordan Frederiksberg Kommune
kommunikerer.
Sådan lyder det nu fra Frederiksberg Kommunes borgmester, Jørgen Glenthøj, der dermed lukker debatten om antirygekampagnen 'Hvem har skolens bedste lunger'. Kampagnen har været i gang i kommunen i et halvt år, men i fredags blev den mødt med store protester, da 'blikfanget' blev lagt på kommunens officielle facebook-side.
Sådan så det ud på Frederiksbergs Facebook-side i fredags.
Læs: Se også: Kæmpebryster ryster Frederiksberg
- For at undgå at støde nogen fik vi derfor fjernet billedet fra Frederiksberg Kommunes Facebookside, siger borgmesteren, der for at sikre at lignende tilfælde opstår i fremtiden, nu har bedt om en redegørelse om sagen fra forvaltningen.
Kampagnen - som har været i gang i kommunen i seks måneder og været på 12
besøg i de ældste klasser på fire skoler - handler om, at få eleverne til at
puste i en kuliltemåler. Plakaten - som nu er fjernet - har været blikfang,
og i alt har ca 50 elever taget testen.
Et flertal af 6405 læsere her på siden, mener, at det er OK, at bruge bryster
og teksten 'Hvem har skolens bedste lunger?' i en antirygekampagne for
skolebørn, men det kommmer altså ikke til at foregå på Frederiksberg.
Hvad mener du? Overeagerer borgmesteren?
