- Det tror da pokker, at TV2 er på spanden og mister kunder. lyder
indledningen på Steen L.s læserbrev, han er inderligt træt af de mange
reklamer, røvsyge programmer og evindeligegenudsendelser.
- Først levede de af reklamer, siden skulle vi betale licens, men de røvsyge reklamer forsvandt ikke.
Lister lige en reklameblok ind
- Man ville begge dele, og når de efter en reklameblok på fem-seks minutter
bruger masser af sendetid på at fortælle, hvad der kommer i morgen, i
overmorgen og i næste uge, betragtes det som en udsendelse, så de lige kan
liste en reklameblok mere ind imellem.
- Deres programmer er generelt dødssyge. Ingen aften uden fire-fem afsnit af
serien ’Venner’ og andre lige så ligegyldige amerikanske serier.
- Det eneste, jeg ser, er ’Station 2’, som kun kommer en gang om ugen,
’Operation X’, som der desværre er måneder imellem, og ’Airport’, som i
byger kommer dagligt (genudsendelser, naturligvis).
Overvejer at opsige abonnementet
- Jeg overvejer alvorligt at opsige abonnementet. Livet er for kort til TV2’s
mange genudsendelser, ligegyldige serier og reklamer. De ligger, som de har
redt.
Steen L. får følgeskab af nationen!debattør Peter K. som ikke kan være mere enig.
Han er også vred over Merete Eldtrups lønforhøjelse på trods af, at det foretagende, hun er direktør for, går dårligere og dårligere:
Direktøren rager lystigt til sig
- Det samme så vi i Roskilde Banke. Banken gik konkurs, men direktøren rager
lystigt til sig, skriver han.
- Tag dog nogle millioner fra dem, der har så rigeligt i forvejen, lyder hans
opfordring.
Men hvad mener du? Er TV2s programmer generealt for dårlige, eller føler
du, du får, hvad du betaler for?
