Megan Stammers drømte om at blive forelsket - og det er hun jo i sin lærer
Jeremy. Hun drømte om en tur til Hollywood - og der har hun været med sin
lærer Jeremy. Den 15-årige skolepige ønskede sig også, at nogen ville skrive
en sang til hende - og den har hendes musiklærer Jeremy også leveret.
Læs: Se også: Jorden brændte under forelsket 'elev/lærer'-par
Alt det kan man læse på Meganneversleeps, en tumblr-blog britiske medier har fundet i dag, og lige nu citerer flittigt fra. For indholdet afslører nemlig, at den 15-årige pige er en ret moden og selvbevidst pige, der er fokuseret på skuespil, musik og fremtoning og har ret så realistisk drømme om fremtiden. Andre af hendes drømme er nemlig, at lære et andet lands sprog - og at prøve at leve i et andet land end England.
Hun må selv bestemme
Og kigger man på andre af indlæggene på tumblr's blogs, er der adskillige der
støtter hende i flugten med den ældre lærer:
- Det er hendes beslutning at stikke af - hun er ikke blevet kidnappet, men
bare sammen med den mand hun er forelsket i, skriver whatyousayinlynchy
og izitsteph er
også klar med støtte til Megan.
- Ja, Megan er kun 15 år gammel, men hun er gammel nok til at træffe sine egne valg. Hvis hun er lykkelig, så er alt det her postyr helt ude af proportioner.
Drømte om at komme på forsiden
Megan's drømmeliste - som du kan se til højre for denne artikel - indeholder
i alt 50 ting hun gerne vil nå, og siden torsdag har hun ihvertfald også
opnået drøm nr 15: Den lyder at komme på forsiden af et magasin.
Fransk politi har i dag udstedt en såkaldt motorvejsalarm, og leder efter den sorte Ford Fiesta parret forlod England i torsdag aften. Men man kan nå langt på fem dage, så britisk politi beder alle europæere om at holde øje med Megan.
Jeremys far siger i dag til Thesun, at den menneskejagt der er i gang kan stresse Jeremy, og han advarer om at Jeremy kan 'flippe' ud, når han er under pres.
Hvad mener du? Skulle politiet aflyse efterlysningen og vente til der falder ro over sagen?
