- Sæt prisen ned. 150-200 så bliver parken fuld igen. Folk vil gerne se
landskampe, bare ikke til overpris.
Sådan skriver nationen! Nicolai T. i en af de hundredevis af kommentarer, artikel-serien om priserne på landskampbilletter har fået.
Læs: Se også: Spillere: Jo, det er dyrt
Læs også: Se også: Roligans: Gør nu noget, DBU
Flertal: maxpris på 250 kroner
Og det store flertal af de 15935 personer, der har svaret på spørgsmål om
landkampbilletter giver Nicolai ubetinget ret. 32 procent mener nemlig, at
det skal koste under 150 kr. at se en landskamp live, 51 procent har sat
kryds ud for priser på 151-250 kr. - og kun 17 procent er altså parat til at
betale det en normal billet koster i dag. Priserne ifølge
DBUs hjemmeside ligger fra 290 kroner til 495 kroner (billetter med
begrænset udsyn koster kun 230 plus gebyr på 17 kroner).
For meget at Parken får 180 pr. billet
En væsentlig del af de høje priser skyldes ifølge mange nationen!-medlemmer,
den aftale DBU har indgået med Parken.
- Billiger billetter kan jo ikke lade sig gøre, hvis DBU betaler 180 kr pr
sæde i Parken, skriver Peter J, og Martin K. fortsætter:
- Er det bare mig eller er 180,- til parken ikke vildt højt? det er jo langt
mere end det koster at se FCK spille.
Flyt landskampe til Brøndby
Lasse E. har regnet på tallene og mener, at det er bekymrende at DBU på den
måde kanaliserer penge til FCK.:
- 40 millioner årligt koster den håndfuld kampe DBU.
Mikkel H. synes at DBU hurtigst muligt bør flytte så mange kampe som muligt til Brøndby stadion og andre steder:'
- Det er den dårligste deal hvis det beløb på 180 kroner pr. billet passer. Ja det grænser jo nærmest til en konkurrenceforvridende støtte til Parken/FCK.
Hvad mener du? Skal DBU flytte alle landskampe til Brøndby eller et andet stadion - eller skal de bare droppe at tjene penge på landskampe, og sælge billetter i Parken for 180 kroner?
