- Der var en fornylig, der købte et Patek Philippe ur til 5,5 millioner. Og
faktisk spurgte han, om jeg ikke havde et der var dyrere - men det havde jeg
ikke.
Sådan beskriver ur- og juvelmager Poul Hvelplund den tilstand, der præger livet i hans eksklusive butikker på Strøget i København. For rige kinesere har fået smag for luksus, og køber ifølge indehaveren alt, der hedder mærkevarer - bare det er dyrt.
Læs: Se også: Skuffet kineser på dansk stripklub: 10.000 km for thai-bryster
Og til dr.dk siger han, at der simpelthen er så mange velspækkede kinesiske tegnebøger i byen, at han ikke har varer nok. Og Klarlund - der også sælger dyre smykker og ure - mærker også den kinesiske velstand:
- Vi kan faktisk ikke følge med, hvis jeg skal være helt ærlig. Der er større efterspørgsel end udbud, siger Stig Andersen fra Klarlund:
- Vi behøver ikke at gøre andet end at sætte en vare i vinduet - og så er den væk, siger han til dr.dk.
Men hvad siger du? Har du også oplevet stenrige kinesere på indkøbstogt i København?
