Det kan godt være, at dit bundfradrag bliver lidt mindre, og at regningen for
en tandrensning bliver lidt større, nu hvor regeringen og Enhedslisten er
blevet enige om finansloven.
Se også: Finansloven er på plads: Se hvad den indeholder
Men til gengæld kan du glæde dig over, at afregningen ved supermarkedskassen bliver lidt mindre fra nytår - og Dansk Supermarked lovede i weekenden, at priserne kommer til at falde det, som afgifterne har betydet af stigning.
Men hvad betyder det for din pengepung?
Dansk Supermarked løfter nu sløret for de kommende priser på enkelte af de
varer, der blev ramt af fedtafgiften. Priserne er et øjebliksbillede af,
hvordan priserne i Bilka ville se ud, hvis fedtafgiften forsvandt i morgen,
Dansk Supermarked understreger, at der er tale om et øjebliksbillede.
Smør to en halv billigere
- Kærgården går fra 15,95 til 14,46. Lurpak smør 21,50 til 18,90 og en 1/4
fløde,der i dag koster 9,95 falder til 8,76. 400 g. Flødehavarti 60+ falder
ca. 1,94 kr, skriver Dansk Supermarkeds kommunikationsafdeling i en mail.
Men hvad tror du en pakke smør koster onsdag d. 2. januar 2013?
