- 4-årige Masho bor nu på et dansk børnehjem. Hun har et liv i Danmark uden
den kærlighed, hun har behov for og ret til. Den kærlighed har hendes
forældre i Etiopien til hende. Sådan indleder Grete K. Hun har svært
ved at se det rimelige i at Mashos adoptivforældre stadig har forældreretten
over hende. Hun skriver:
Kærlighed gør stærk
- Hends etiopiske forældre har den kærlighed, der vil gøre hende til et
stærkt, selvstændigt menneske. Adoptivforældrene bør ikke længere have nogen
forældrerettigheder over Masho. Hvis de tror, at det er i orden at være
forældre tre timer hver 14. dag, så tager de fejl. Masho vil, når hun bliver
voksen, selv tage tilbage.
Hun vil hade Danmark
- Hun vil hade Danmark og de adoptivforældre, der svigtede hende. Masho skal
ikke rettes ind, som adoptivmoderen ytrer. Det er adoptivforældrene, der
skal rettes ind, da det er dem og ikke Masho, der har bedt om, at hun skal
være her. Hvorfor undersøgte de ikke muligheden for, at Masho kunne komme
hjem??
Tror du også Masho, trods alt ville have det bedre hos sine forældre i Etiopien, eller bør hun blive i Danmark, hos sin lillebror?
