- Danskere som handler nikotin-væske i udlandet handler i England, Sverige,
Tyskland, Holland, Spanien, Italien, Polen og til dels Kina, og jeg kender
ikke andre lande end Danmark, der har forbudt nikotin-salg.
Dybt grotesk
Sådan skriver Michael I i et brev til nationen!, hvor han klager over den
retstilstand, der hersker i Danmark lige nu, hvor e-cigaretsælgere som
sælger væsker med nikotin i Danmark kriminaliserer sig selv.
Michael synes forbuddet er tåbeligt af flere årsager - dels mener han, at e-cigaretter er gode til folk, der vil lægge smøgerne på hylden - og dels synes han det er dumt, at staten på den måde siger nej til moms, afgifter og arbejdspladser, gennem forbuddet.
- Jeg finder hele situation dybt grotesk, siger Michael.
Hos Sundhedsstyrelsen har man ikke overblik over, hvordan reglerne omkring nikotin til e-cigaretter er i andre lande, ligesom man ikke kan redegøre for, hvem der traf princip-beslutningen om, at nikotin skal betragtes, godkendes og sælges som et lægemiddel i Danmark. Derfor har Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselotte Blixt, nu bedt minister Astrid Krag om at komme med et overblik over retstilstanden i de øvrige EU-land - og iøvrigt begrunde den danske holdning.
DF: Det lyder underligt
- Det lyder underligt hvis det kan købes frit i andre, og det bliver
interessant at høre begrundelsen for den danske holdning, siger Blixt, der
også krævede at sundhedsministeren tog afstand fra det forbud mod
e-cigaretter Aalborg Universitetshospital vedtog i december. Det ville
sundhedsministeren ikke.
Se også: Læs: Forbyder e-cigaret
Se også: Læs: Minister godkender forbud mod e-cigaretter
Hvad mener du om, at dampere, der vil købe nikotin til deres e-cigaretter, skal bryde loven eller lægge deres penge i udlandet?
