Indlæser...

Tal som en pirat, landkrabbe!

Ikke mange ved det, men i dag er det faktisk den officielle tal-som-en-pirat-dag. Hjælp os med at forøge vores ordforråd

11:51, 19. sep 2007 | Lars K. Jensen

Annonce

Det Jolly Roger-flag, som den engelske pirat John 'Calico Jack' Rackham brugte, da han plyndrede løs i starten af det 18. århundrede.
Det Jolly Roger-flag, som den engelske pirat John 'Calico Jack' Rackham brugte, da han plyndrede løs i starten af det 18. århundrede.

Annonce

Aaaarrrrr! Hvert år den 19. september er der dømt 'Talk Like A Pirate Day' eller på dansk 'Tal Som En Pirat-dag'. Som de hurtige sikkert har observeret, så står der netop onsdag den 19. september på kalenderbladet lige nu, og det betyder, at vi skal tale som pirater!

Men i århundredernes løb er piraternes ædle sprog med fantastiske fornærmelser og forbandelser, eder og ikke mindst skørbug gået mere eller mindre tabt.

I dag er de gode gamle pirater, der gerne plyndrede et fredeligt skib for personlig vinding og masser af guld, erstattet af de knapt så seje og mere ynkelige softwarepirater, der opererer hjemme i værelset foran computeren og ikke på det åbne hav.

Så derfor: Hjælp os ved at bidrage med dine bedste piratcitater, hvad enten de er på dansk eller engelsk. Læg en kommentar herunder og gør piratdagen lidt sjovere for os alle.

Måske kan du finde lidt inspiration hos Kaptajnen fra Simpsons.

Ellers kan du konsultere denne piratordbog.

Annonce


Annonce