Klodsede elever: 400 iPads til reparation

For et år siden fik alle skolebørn i Odder Kommune en iPad - men kommunen er overrasket over, hvor ofte de skal til reparation

Eleverne jublede, da de sidste år i januar fik hver en iPad af kommunen (link til Odder Kommunes hjemmeside).

Men nu et år efter viser det sig, at ligeså glade eleverne er, ligeså trist er kommunes it- og indkøbschef. Det skriver dr.dk, der kan afsløre, at imod 15 procent af de 2800 kommunale iPads har været en tur på værkstedet for at blive repareret. Og at det nu er nødvendigt at afsætte iPad-reparations-midler på kommunens budget, da det normalt er skolen, der betaler.

Læs:

Se også: Får 20 mio i fattighjælp, køber 6000 iPads

- Det kom bag på kommunen, at det ville være så stort et problem, siger it- og indkøbschefen i Odder, Jan Møller, til DR Viden, og fortæller at den engelske skole, man havde studeret, ikke fortalte om problemer med ødelagte tablets.

Må ikke ligge på gulvet
Kommunen prøver nu at lære skoleeleverne, hvordan de passer bedst muligt på deres iPad, og der er lavet regler for omgangen med de fine computere - de må ikke lægges på kanten af bordet, de må ikke lægges på gulvet og eleverne må ikke løbe med deres iPad eller tage den med ud i skolegården.

- Vi forsøger at danne en kultur omkring det, siger Jan Møller.

Men hvad siger du? Flere og flere kommuner anskaffer iPads til deres skolelever - skal man overveje at indføre en model, hvor eleverne selv betaler for reparation?

Se galleri fra Store iPad-dag på Parkvejens skole i Odder

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen