Bøde på 750 mio. - græsset var for højt

Hvor meget må man lade en mark vokse til, hvis man samtidig vil have EU's braklægningstøtte? Ikke særlig meget, mener EU

1 af 1

Kom EKSTRA i dybden

Hent flere
 

Slask.

Danmark har lige mistet trekvart milliard kroner, fordi EU-domstolen giver EU-kommisionen ret i, at danske landmænd lod gevæksterne på 43 braklagte marker, vokse lidt for meget i årene 2002-2004.

Det skriver Fødevareministeriet i dag - de kan også kan fortælle, at der er tale om det største danske nederlag i EUs retssystem nogensinde.

Pengene blev udbetalt fra EU for otte til ti år siden, men EU-kommisionen krævede de dem retur, da kommissærerne mente, at de var udbetalt imod reglerne. Danmark mente dog, at der ikke var noget at komme efter og anlagde derfor sin største og mest principielle sag mod EU-Kommissionen nogensinde.

Fødevareministeriet har hele tiden ment, at de danske landmænd fulgte reglerne og samtidig gavnede naturen og sparede den for kvælstof ved ikke pleje de braklagte marker i de år, hvor de var udyrkede, skriver Ritzau.

Men hvad mener du?
Er det godt, at der er regler for, hvor 'brak' braklagte marker må være? Eller er sagen et bevis på, at hele EUs landsbrugsstøtte system er sygt?

- Vi vil nu sammen med vores juridiske rådgivere gennemgå dommen og dens begrundelser for at vurdere, om der er grundlag for at anke dommen, siger minister Mette Gjerskov i pressemeddelelsen.

Hvad synes du Danmark skal gøre?

Afstemning

Skal Danmark anke EU-domstolens afgørelse om braklagte marker?

Fakta

Uenigheden opstod, i 2004, da EU-Kommissionens revisorer undersøgte 43 danske brakmarker. Det førte til, at Kommissionen i 2009 forlangte 750 millioner kroner tilbage for støtte, der var givet til marker i Danmark i perioden fra 2002 til 2004.

I Danmark tillod Fødevareministeriet på det tidspunkt, at landmændene lod de braklagte marker gro til, fordi det er bedre for miljøet.

EU-Kommissionen mente, at det var i strid med reglerne, fordi braklagte marker skal have det, der hedder ’gode agronomiske forhold’, så man hurtigt kan begynde at dyrke dem igen, og det har en mark ikke, hvis den er groet til med buske, træer og tidsler.

Kilde: Fødevareministeriet

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik