nationen

Læge: Du er syg i hjernen, ikke i kroppen

Mere end 8000 støtter Bente Stenfalks opgør med kommunale lægekonsulenter og den såkaldte Term-model, der gør folk til psykiatriske patienter

  • 'Udmattet?  Nej, fru Olsen, det er bare noget, du oplever! Term-modellen foreskriver bl.a. fysisk træning til mennesker med trætheds-sygdomme. (Tegning: Bente Stenfalk)
'Udmattet? Nej, fru Olsen, det er bare noget, du oplever! Term-modellen foreskriver bl.a. fysisk træning til mennesker med trætheds-sygdomme. (Tegning: Bente Stenfalk)

Det er ikke din krop, det er din hjerne, den er gal med.

Den besked har titusindvis af danskere efterhånden fået mod deres vilje, og mange af dem har de seneste måneder støttet op om Bente Stenfalks sag her på nationen! 'AFSKAF lægekonsulenterne og TERM-modellen i 2012.

Bente Stenfalk ved godt, at få kender TERM-modellen, men hendes måde at forklare den på er ret simpel:

Fra fysisk til psykisk sygdom, vupti
Systemet - kommunen og lægerne - bruger TERM til at dirigere folk med fysiske livs-ødelæggende sygdomme som fibromyalgi, træthedssyndromer, piskesmældsskader osv ud af det almindelige sundhedssystem og over i det psykiatriske system, hvor de i får en anden diagnose: 'funktionel lidelse', som er en psykiatrisk diagnose, hvorefter de kan behandles med f.eks. lykkepiller.

Tvinges på psykofarmaka
Skurkene er bl.a.kommunernes lægekonsulenter, som sammen med sagsbehandleren kan stoppe f.ex. udbetaling af kontanthjælp til en person, hvis vedkommende ikke vil modtage psykiatrisk behandling.

- De almindelige praktiserende læger kan ikke altid hjælpe klienter med kroniske sygdomme, og derfor er der opstået en idé om, at disse klienter er 'besværlige' og somatiserende, hvilket betyder, at klienten tror eller oplever sig syg, hvorfor lægen benytter Term-modellen til at takle disse klienter, siger Bente Stenfalk, der ikke er alene med sin frustration. Mere end 8000 støtter hendes oprør:

Lykkepiller mod nyresvigt
- Det er ikke kun klienter med de såkaldte funktionelle lidelser, som risikerer at blive udsat for denne behandling. Der findes mennesker med livstruende fysiske sygdomme f.eks. hjertesvig, nyresvigt eller hjerneblødning, som er blevet fejl-diagnosticeret og behandlet med psykofarmaka, og som derfor har været i livsfare, siger Bente Stenfalk, der bruger ordet 'diagnose-tyveri', om det psykiaterne, som går ind for Term-modellen, gør.

- Og har man først en psykiatrisk diagnose som f.eks. 'funktionel lidelse' eller 'bodily distress', så vil lægen forsøge at forhindre, at man bliver yderligere udredt for fysisk sygdom, hvilket kan være livsfarligt, siger Bente, der undrer sig over, at læger, som tager lægeløftet alvorligt, ikke tager offentligt afstand fra Term-modellen.

Mere end 8000 mennesker har stemt for at få Term-modellen forbudt i Danmark. Du kan også støtte sagen her.

Fakta:
Term-modellen, The Extended Reattribution and Management Model, er en behandlingsmodel, som især den århusianske professor Per Fink underviser praktiserende læger i. Bente Stenfalk mener, at modellen lægger op til, at lægen skal forsøge at forhindre, at patienten går til andre læger, han skal få familien til at overtale patienten til at modtage behandling med f.eks. lykkepiller, og han skal overhøre, hvis patienten klager over bivirkninger.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere