nationen

Sexarbejder til minister: Sig undskyld

Alle sexarbejdere får voldsomme fysiske skader, sagde Manu Sareen, ligestillingsminister. Hvad er der galt med mig, siger sexarbejder, der har mødt Sareen flere gange

Manu Sareen, ligestillingsminister var i Berlingske Tidende mandag og fortælle om en ny kampagne, der skal gøre sex med prostituerede 'totalt latterligt'.
Udgangspunktet for kampagnen er, at Sareen ikke tror på myten om den 'lykkelige luder'. Uanset hvad de siger.
- Der sidder et voksent menneske og siger, at det er fuldstændig frivilligt. Skal jeg gå ind som voksen og sige, at det ikke passer? Omvendt har jeg ikke mødt nogen, der har været omkring det miljø, uden at der har været voldsomme fysiske skader, siger Manu Sareen til Berlingske Tidende.
Og det har fået Susanne Møller fra Sexarbejdernes Interesseprganisation, SIO, til at reagere.

Hvad er der galt, Manu?
- Jeg har holdt flere møder med Manu Sareen. Og jeg arbejder som sexarbejder. Og så er det jeg spørger, hvad er det, han mener, der er galt med mig? Så vidt jeg ved, har jeg ikke nogen 'voldsomme fysiske skader'. Så hvad snakker han om?, siger hun til nationen!
Susanne Møller mener generelt, at debatten om sexarbejde forplumres af politikernes egen 'ideologier og ideer'.

At der sker en uheldig sammenblanding af 'almindelige' prostituerede, der betaler skat og er momsregistrerede og så regulært 'handlede kvinder', der er i faget mod deres vilje.
- Begrebet 'handlede kvinder' eller 'kvindehandel' er misvisende fordi det ofte drejer sig om udnyttelse eller snyd. 'Handlede kvinder' får folk til at tro, at det altid drejer sig om kidnapning og regulær handel med mennesker, siger hun.

Angriber vores erhverv
- Jeg tror simpelthen ikke den unge dansker ved, hvad der sker med de kvinder, sagde Manu Sareen i interviewet med Berlingske.
Susanne Møller ved tilgengæld hvad det er Manu Sareen gør:
- Jamen han angriber jo vores helt lovlige erhverv! Vi er momsregistrerede og betaler skat. Sådan er det! Tænk hvis en folkevalgt politiker pludselig begyndte at angribe urmagere og damefrisører og sige, at det skulle være 'totalt latterligt' at få ordnet hår? For der findes ikke nogen form for dokumentation for, at det skulle være farligere at være sexarbejder end at være damefrisør, siger hun.

Exitstrategier og forbud
Regeringen og det meste af folketinget har netop afsat et større beløb til at tilbyde såkaldte 'exitstrategier' til prostituerede. Før valget var der tale om at indføre et regulært forbud mod at købesex efter svensk model, så kunden kunne straffes. Men det gik Manu Sareen ikke ind for.
- Erfaringerne fra Sverige, hvor man har indført forbud, er ikke særlig gode. Vi vil hellere tilbyde en national exit-strategi til de prostituerede, sagde Manu Sareen dengang.
Mette Frederiksen, socialdemokratiet, har dog ikke opgivet tanken om forbud:
- Det er klart man må have en exitstrategi, før man kan indføre et forbud, udtalte hun til information.


Hellere momsregnskaber
Men det er ikke exitstrategier, der er brug for, mener Susanne Møller.
- Der har været masser af exitstrategi-tilbud i København og Viborg. Over tre år, er det lykkedes Københavns kommune at få 27 thailandske prostituerede til at forlade faget. I Viborg har ingen taget imod tilbuddet. Tilgengæld kunne vi godt bruge rådgivning om, hvordan man registrerer sig og ordner momsregnskaber og den slags. Men det må vi ikke få, fortæller Susanne Møller.

Jager 'bagmænd'
En særlig taskforce fra politiet har på det seneste været på jagt efter 'bagmænd' i prostitutionsmiljøet. Hidtil er det gået ud over blandt andet telefondamer, der er blevet anholdt og sigtet for rufferi.
- Hvis man skal være en helt lovlydig sexarbejder, skal man eje sit eget hus, man skal selv tage sine telefoner og lave sin egen hjemmeside. Får man hjælp til noget af det, risikerer de der gør det at blive dømt. Så vi har faktisk forbud mod at skabe arbejdspladser her i landet, siger Susanne Møller, der fortiden modtager masser af telefonopkald fra kolleger, der ikke kan finde ud af de nuværende regler.
- Altså istedet for at gå amok på myten om den 'lykkelige luder' så synes jeg fokus burde være på de der 'onde bagmænd'. Jeg er da helt sikker på, at der findes enkelte rockere og onde mennesker, der udnytter pigerne. Men de er altså ikke de fleste. Det er helt almindelige mennesker, der hjælper til eller lejer ud eller tager telefoner og bliver betalt direkte af pigerne, siger altså Susanne Møller.

Har alle sexarbejdere 'alvorlige skader'? Og ved de det ikke engang selv?

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere