nationen

Blærerøv: Anni straffes for sin X Factor

Det er nemmere at finde en luder, end det er at finde en god blikkenslager

  • Mads Christensen. (Foto: Thomas Borberg)
Mads Christensen. (Foto: Thomas Borberg)
1/3
Næste »
SÅ FALDT DER ENDELIG dom i den grandiose sag om Anni Fønsbys lemfældige omgang med andre pigers kønsorganer. Vi har alle med ildhu fulgt med i denne store sag. Samfundet mod den nederdrægtige bordelmutter. Moralen mod a-moralen, den usmagelige liderlighed mod ordentligheden ... det gode mod det onde. To år i skyggen blev straffen udmålt til, og derved sender vi et klokkeklart signal om, at vi ikke vil finde os i’ed. Retsinstansen har statueret et eksempel, SÅ kan hun lære det!

OM DEN LYKKELIGE luder findes, ved jeg ikke. Om Anni har etableret nogle anstændigere rammer for nogle piger, der måske ellers ville have drevet deres erhverv fra en flise eller i en skummel kassevogn, ved jeg heller ikke. Og om det, Anni har gjort som ruffer, er værre eller bedre end det, der åbenlyst foregår nede bag Københavns Hovedbanegård, ved jeg heller ikke.

Men ét ved jeg: Denne sag udstiller endnu en gang vores vægelsind.

Prostitutionen foregår åbenlyst i Danmark, hvor det er nemmere at finde en luder, end det er at finde en god blikkenslager. Ethvert provinshul med respekt for sig selv har et bordel, og i denne avis kan man ved blot at bladre et par sider længere frem finde myriader af annoncer fra kvinder, der hjælpsomt byder sig til.

KUNNE DET TÆNKES, at Anni Fønsby fik med samfundets grovfil, fordi hun udgjorde et godt pædagogisk eksempel med presseappeal? Blev hendes sag blæst stort op, fordi hun havde avis-tække, fordi vi alle sammen allerede havde tænkt vores om det umage par, da glædespigen giftede sig med mangemillionæren i en lokal variant af ’Pretty Woman’?

Havde vi som samfund et særligt behov for ... en særlig glæde ved ... at se netop Anni-pigen blive trukket gennem sølet af en samlet smæde-presse og et villigt klappende publikum, fordi hun var i Anni og Eriks freak-show, og fordi vi elsker at dukke dem, der fører sig frem?

RETTEN HAR TALT, Anni er ruffer, og det er strafbart – sådan er det. Men jeg vil vove den påstand, at hun har fået en ekstra hård medfart, fordi hun er den højtprofilerede person, hun er, og derved udgør det perfekte offerlam, den perfekte prügelmädchen.

Vel vidende, at jeg her kaster mig ud i en dum og upassende sammenligning, så må jeg som lægmand erkende, at jeg forundres over denne strafudmåling.

Dagligt trækker sølle stakler fra øst og syd, fra nær og fjern, lokket hertil under falske forudsætninger, tævet og truet ind i det ældste erhverv under åbenlyst opsyn af bistre mænd med barske ansigter uden nogen mærkbar politimæssig indgriben.

VEL ER ANNIS bordel-forretning grundlæggende uskøn, men foregår der ikke dagligt langt værre former for menneskehandel, tvang, ulykkeligheder, vold og trusler lige under vores næser?

Med Anni som instrument har samfundet handlekraftigt vist sin indædte uvilje mod prostitutionens vederstyggelige ansigt – meeeen ærligt talt: To år i skyggen? Er det ikke vel hårdt for den forseelse? Ændrer det en hujende fis? Lader vi ikke i det store perspektiv bagmændene gå fri, mens vi teatralsk slagter Anni for det, der er hendes virkelige forbrydelse: At hun har x-faktor?



Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere