Muskelsvind-Sarah: Jeg er ikke ny Carina

Vild debat på Johanne Scmidt-Nielsens Facebook om fleksjobberen Sarah. Er det synd for hende, at hun skal tjene mindre end 30.000 pr . måned?

Det handler om at føle sig lige så meget værd som andre, siger Sarah Glerup Glerup, der er vred over den reform af fleksjobordningen, regeringen har aftalt med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. (privatfoto)
Det handler om at føle sig lige så meget værd som andre, siger Sarah Glerup Glerup, der er vred over den reform af fleksjobordningen, regeringen har aftalt med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. (privatfoto)

- Jeg tror der er mange 'raske' som ville juble med en løn på 30000....er der lidt Carina over denne historie?

Sådan skriver Sarah L. på Johanne Scmidt-Nielsens Facebook-side, hvor muskelsvindssyge Sarah Glerup har beskrevet sine vilkår som fleksjob-ansat i Enhedslisten - og sine bekymringer for fremtiden med den reform at fleksjob og førtidspensions-reglerne, regeringen har aftalt med V, K og Liberal Alliance.

Læs:

Se også: Aftale om fleksjob og førtidspension i hus



Se også: Fleksjobbere stavnsbindes



Se også: Se hvad man får i løn på fleksjob

Sarah får i dag ca. 30.000 for 20 timers arbejde - hvis hun arbejder mere end det, kan hun ikke trække vejret selv, når hun får fri - , men kan se frem til at gå ca. 8.000 ned i løn, når hun som alle andre ansatte skal skifte jobfunktion i Enhedslisten. Hun kan også se frem til at skulle have sin ret til fleksjob behandlet hver tredje til femte år - ligesom hun kan se frem til, at hendes løn langsomt vil blive mindre i takt med at hendes muskler svinder mere og mere. Den nye lov betyder nemlig, at flekjobbere kun skal have løn for 'effektiv arbejdstid':

Nu er vi kun 20.000 værd
- Og når man som jeg er lang tid om at gå på toilettet eller skal gå en omvej uden om trapperne til kantinen, så bliver jeg jo mindre effektiv, siger Sarah, der er er voldsomt forarget over, at forliget reelt betyder at folk med nedsat arbejdsevne skal vænne sig til at tjene maks. 20.000 om måneden, mens andre tjener 40.000:

- For to uger siden skulle almindelige danskere have skattelettelser, så folk kan tjene op til 40.000 uden at betale topskat. For raske danskere er det åbenbart en normal løn. Nu skal fleksjobbere, der tjener over dagpengeniveau, ned i løn. Så for danskere med handikap er det åbenbart en normal løn, siger Sarah Glerup.

Jeg er ikke en ny Carina
Hun har lagt mærke til de 540 kommentarer, der er kommet på Facebook-siden, men har opgivet at svare.

- Der er mange opmuntrende, men også mange, der er så negative, og det gør mig for ked af det til at gå ind i debatten. Jeg vil dog slå fast, at jeg intet har med Carina-sagen at gøre. Jeg siger jo netop ikke, at jeg er fattig - jeg siger, at jeg er en glad og ligeværdig medarbejder, selvom jeg ikke engang kan klø mig selv oven på hovedet! Men på grund af fleksjobreformen bliver jeg ikke ved med at være det.

Men Lars B. - som er en af dem Sarah kalder negative - mener, at Sarah og andre fleksjobbere og førtidspensionister må finde sig i, at deres forhold bliver forringet:

Danmark er på røven - fat det
- Det må have en ende med den manglende forståelse af den situation Danmark befinder sig i. Færre og færre bidrager til den reelle økonomi, den der sikre smør på brødet, den smør som sikrer, at vi har midler til at være det sociale bevidste land vi et.

- Hvis det hykleri ikke få en ende nu, så vil en situation som den Grækenland, Spanien og Italien er i, sætte en brat stopper for det, for så et det ikke et spørgsmål om at man går nogle tusiende ned i løn ved jobskifte, men om der overhovedet et midler eller hvormange til dem der ikke et i job. Hvis vi handler i tide, (NU!) så er der en chance for at bi kan bibeholde vores luksus liv alle sammen.

Hvad mener du? Skal folk i fleksjob kun have løn for deres effektive arbejdstid? Også selvom om det betyder, at de må sælge lejlighed og hus?

Michael L. mener, at de nye regler er et spark til folk, der i forvejen ligger ned. Han er en af dem, der støtter Sarah på Facebook-siden, og skriver:

Fleksjobbere yder i det mindste
- Til de mange herinde som har ondt i røven over at nogle folk kan få 30.000 kr. i løn om måneden - jeg synes at I skulle vende jeres galde til alle de højtlønnede medarbejdere på jeres virksomhed - for det er da uretfærdigt, at der er nogle der tjener mere end I gør.

- Få et liv. Alternativet til flexjob er førtidspension. Her yder den der får pension intet til samfundet men modtager kun. Jeg tror alle der er i Flexjob eller på førtidspension ville til hver en tid bytte med alle jer klaphatte herinde der ondt i røven. I må hjerten gerne få min sygdom, min pension eller alle de 'goder' jer har fået på grund af sygdom. Det er ikke en dans på roser at være på førtidspension

Hvad siger du? Skal mennesker, der er født med et handicap, have samme løn som deres kolleger, selvom de ikke kan arbejde helt så mange timer?

På nationen! har Anne Marie Monrath oprettet sagen 'Stop Fleksjob- og førtidspensionsreformen! der lige nu har 17.000 støtter. Anne Marie skrev i en kommentar i går, at reformen får store konsekvenser!
- Nu får førtidspensionen dødsstøddet af SF, S, R, C, V og LA! Det her er ikke mindre end horribelt! SF, S, R, C, V og LA står nu til ansvar for en massakre på de mennesker i Danmark som er afhængige af hjælp fra samfundet, fordi de enten er handicappede, kronisk syge, nedslidte, har været udsat for en arbejdsulykke eller andet der gør dem uarbejdsdygtige for altid.

Skal mennesker, der er født med et handicap, have samme løn som deres kolleger, selvom de ikke kan arbejde helt så mange timer?

Se resultat

Skal mennesker, der er født med et handicap, have samme løn som deres kolleger, selvom de ikke kan arbejde helt så mange timer?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen