nationen

Må danskere også være svenskere?

Folketinget vil ikke tillade danskere i udlandet at tage et statsborgerskab nummer to. Dansk Folkeparti sammenligner det med at have to familier

  • Nogle gange får man lyst at få et andet statsnorgerskab, men det må du ikke. (Foto: Lars Poulsen)
Nogle gange får man lyst at få et andet statsnorgerskab, men det må du ikke. (Foto: Lars Poulsen)
1/2
Næste »

Er du dansk statsborger, så er du dét, og ikke alt muligt andet. Og sådan vil Folketinget have det fortsætter i fremtiden, for i dag vender Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og regeringen tommelfingeren ned til et forslag fra De Radikale om indførelse af dobbelt statsborgerskab.

Kræver borgerrettigheder
I skrivende stund er der 13.738 underskrifter på den digitale underskriftsindsamling for at skaffe dobbelt statsborgerskab. Især udlandsdanskere håber at få mulighed for at få lov til at have endnu et gyldigt pas ved siden af det danske, og på den måde kunne have stemmeret i det land, hvor de bor, samtidig med at de kan beholde det gode, gamle danske statsborgerskab.

Sådan tillader 18 ud af 27 lande i EU deres borgere at have mere end ét statsborgerskab, og det ærgrer Charlotte Sylvestersen, der skriver om emnet på sin blog:

- Den manglende mulighed for dobbelt statsborgerskab forhindrer danskeren i udlandet og udlændingen i Danmark i at opnå fulde borgerrettigheder og dermed i at kunne integreres 100% i bopælslandet, skriver hun fra hjemmet i Italien.

Kun én familie
Men Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup, mener bestemt ikke, danskerne i udlandet skal have lov til at have et andet statsborgerskab ved siden af det danske.

- Ligesom man kun har én familie, har man også kun ét folk eller ét land, siger han til Politiken.

Alligevel har vore naboer Tyskland og Sverige begge tilladt borgerne at have mere end et land inden for de seneste år.

Skal udlandsdanskere også have lov til at have et andet statsborgerskab? Eller skal man vælge - enten er man dansk, ellers er man ikke?

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere