nationen

Derfor kan systemet godt lide at du er psykisk syg

Bente Stenfalk har kæmpet for syge borgeres ret til rigtig behandling. Læs hendes angreb på det hun kalder den 'bio-psyko-sociale sygdomsmodel'

- Langsomt men sikkert er den officielle sygdomsopfattelse i Danmark, og i kommunernes Danmark, ved at blive overtaget af psykiatrien.

- Og den sygdomsopfattelse, som er ved at få overtaget, hedder den bio-psyko-sociale sygdomsopfattelse, og det er en meget smart opfindelse, som kan tale til de mest godtroende, naive og hjælpsomme mennesker, men også til de mest udspekulerede, smarte og udnyttende mennesker, hvilket jeg vil forsøge at godtgøre i det følgende.

Se også: Sådan bliver svære patienter tryllet psykisk syge



Se også: Lægen sagde psykose - det var sklerose

Sådan indleder Bente Stenfalk, der kæmper for syge borgeres ret til en fair behandling, og som samlede tusindvis af støtter, da hun for et år siden havde en sag med titlen ' TERM-modellen og de kommunale lægekonsulenter' her på nationen et nyt indlæg, hvor hun angriber den måde systemet behandler - eller netop IKKE behandler - folk med

- Selve opfindelsen er uhyre smart, for den placerer sig i spændingsfeltet mellem det biologiske, altså det fysiske, det psykiske og det sociale område, og den er svær at argumentere imod, fordi selvfølgelig bærer ethvert menneske rundt på sider af alle tre aspekter. Og psykiatere har fundet ud af, at dette sammensatte menneskesyn er svært at argumenter imod, og det bliver udnyttet.

- Forklaring: Før i tiden fejlede en syg borger enten noget fysisk eller noget psykisk, men nu da forklaringsmodellen for et sygt menneske er ændret, så det ikke kan placeres i en af kategorierne, så har psykiatrien fået et middel til at få en plads alle steder i sundhedsvæsenet. Der er allerede ideer om, at alle patienter, når de ankommer til et sygehus eller en skadestue, skal mødes af sygeplejersker med psykiatrisk viden, så patienter kan udvælges til psykiatrisk hjælp, hvis det skønnes, at man skulle have behov for det, ligegyldig hvad man så end er komme til sygehuset for.

Jobcentrene og den bio-psyko-sociale model
- På jobcentrene mødes klienterne / syge borgere også med den bio-psyko-sociale forklaringsmodel, hvilket indebærer, at enhver sygdom kan kanaliseres over i psykiatriens behandlingsmuligheder. Og dette forsøges i vid udstrækning og lykkes som regel. Syge borgere presses til psykiater netop med begrundelsen: behandlingsmuligheder, også selv om borgeren er blevet uarbejdsdygtig f.eks. pga. en piskesmælds-læsion.

- Hvem har noget ud af det? Det har kommunen bl.a., for så undgår kommunen at give førtidspension, og psykiaterne har, indlysende nok, også noget ud af det, for samtaler og mange mindfulness-sessioner i grupper skæpper godt i kassen. Den eneste, som IKKE har noget ud af det, er borgeren med piskesmælds-læsionen, for skader i nakke eller på rygrad repareres ikke af samtaler og mindfulness.

- At kommunerne går ind for den bio-psyko-sociale model, ses hele vejen igennem i den 311 sider lange rapport: DET STORE TTA-PROJEKT, Proces-, effekt- og økonomisk evaluering, udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, til brug i kommunernes sagsbehandling, hvor der på side 35 står, citat:

- 'Det store TTA-projekt hviler på en bio-psyko-social sygdomsforståelse. Grundtanken bag denne sygdomsforståelse er, at en persons evne til at deltage aktivt i hverdags- og arbejdslivet ikke blot er en konsekvens af helbred og sygdom, men også er resultatet af et komplekst samspil mellem individet og dets omgivelser. Med udgangspunkt i denne forståelsesramme, skal en persons overgang til langvarigt sygefravær og tilbagevenden til arbejdet forstås ud fra samspillet mellem biologiske (fysisk eller psykisk helbred), psykologiske (individuelle faktorer som sygdomsadfærd, holdninger, mestringsstrategier og stress) og sociale forhold (samfundsmæssige, arbejdspladsmæssige og private forhold), som påvirker individets handlemuligheder og funktionsevne.”

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
- Syge borgere bliver, som nævnt, ofte af kommunerne henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus, som også benytter den bio-psyko-sociale sygdomsmodel. Dette ses bl.a. i Dansk Selskab for Almen Medicins nye udgivelse, hvor psykiater Per Fink fra Forskningsklinikken er medforfatter: Kliniks vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser, 2013, som for nyligt er blevet sendt til alle praktiserende læger, som således også forsøges overtalt til at benytte denne bio-psyko-sociale sygdoms-opfattelse. Citat fra ovenstående udgivelse:

- Side 9: ”Patienter med funktionelle lidelser udfordrer de biomedicinske og mekanistiske sygdomsmodeller, og der er behov for at bringe den bio-psyko-sociale sygdomsmodel i anvendelse – en sygdomsmodel, som almen praksis mestrer.”

- Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel bruges bl.a. til at overbevise skeptiske borgere om, at det er acceptabelt at gå i behandling hos en psykiater, for hvem kan sige sig fri for at indeholde alle tre aspekter? Psykiaterne har endnu et overtalelsesmiddel, nemlig Term-modellen, som er en smart samtale-model, som de benytter til at overbevise ’besværlige’ patienter om, at deres behandling: mindfulness, kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka, er den rette for dem. Psykofarmaka bruges også her forsøgsvis imod smerter.

- På denne Forskningsklinikken får alle klienter en diagnose: funktionelle lidelser, eller forskernes egen udgave af svære funktionelle lidelser: Bodily Distress Syndrome, BDS og selvom psykiaterne på Forskningsklinikken er begyndt at forklare klienterne, at BDS er en diagnose på fysisk sygdom, så regnes den alle andre steder for en psykiatrisk diagnose.

Mange interessenter
- Men der er flere interessenter i det spil. Forsikringsselskaberne er meget interesserede i den bio-psyko-sociale forklaringsmodel, for har man først en psykiatrisk lidelse, så bliver der kun udbetalt sygeforsikringer eller arbejdsskades forsikringer i ca. 5% af tilfældene. Dette understøttes af TrygFonden, som har skudt mange penge i TTA-projektet og dermed i den bio-psyko-sociale sygdomsopfattelse.

- TrygFonden har også givet Forskningsklinikken over 100 mil. kr. til deres projekt funktionelle lidelser, som netop bygger på den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, hvilket ses i deres udgivelser. Forskningsklinikkens tanker går igen i TTA-pjojektet og omvendt, og TrygFonden har skrevet et 43 siders oplæg til førtidspension: Syg,- men ingen diagnose? Funktionel sygdom og reform af førtidspensionen, 2011, som bygger på Forskningsklinikkens sygdomsopfattelse og psykiaternes samtale-model. Dette oplæg er ment som et rådgivende oplæg til politikerne, som således forledes til at overtage den bio-psyko-sociale tilgang til syge mennesker, hvilket allerede afspejles i den nye fleksjob- og førtidspensionsreform.

- Lundbeck Fonden støtter også Forskningsklinikken og dermed den bio-psyko-sociale model, for Lundbeck har jo ét indlysende ønske: at sælge mere psykofarmaka til flere og flere psykisk syge mennesker eller smerte-patienter. Quick Care og Falck Health Care får også støtte fra TrygFonden og har også overtaget den bio-psyko-social sygdomsopfattelse og begge institutioner lever, som bekendt, af de syge.

Opfordrer den bio-psyko-sociale model til kynisme?
- Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel kan, som sagt, være svær at argumentere imod, og som nævnt, så kan den benyttes af hjælpsomme og godtroende mennesker, som mener, at modellen giver en god forståelse for de syges situation, men den kan også bruges af særdeles udspekulerede og beregnende mennesker.

- At modellen indeholder et altfavnende menneskesyn, er uomtvisteligt og brugt på en forstående måde, er det indlysende, at den kan være et godt indledende udgangspunkt for en samtale f.eks. på jobcentret, hvor klient og socialrådgiver, som regel ikke kender hinanden ret godt.

- Men den kan også indeholde elementer af tvang, idet den er svær at argumentere imod. Den kan derfor bruges til at presse fysisk syge mennesker til at indgå i en psykiatrisk behandling, som de ikke er enig i, og den kan bruges til at overtale mennesker til at tage psykofarmaka med den begrundelse, at et menneske indeholder alle sider, og at man ikke selv kan vide hvilken side, der er noget galt med. At dette ikke bare er noget, som gribes ud af den blå luft, ses i mange steder i TTA-projektet, hvor fysisk syge forsøges overtalt til at konsultere en psykolog / psykiater, og hvor fysisk syge også forsøges placeret ind som psykisk syge, f.eks. står der:

”Side 52: ”det var vigtigt at afklare, om de sygemeldte havde både fysiske og psykiske helbredsproblemer, idet samtidig tilstedeværelse af begge typer af helbredsproblemer prædikterer længerevarende sygefravær, 2) at sygemeldte med overvejende fysiske helbredsproblemer kunne have gavn af at se en psykolog”

”Side125: Resultaterne viser desuden, at koordinatorerne vurderer, at de er blevet bedre til at kommunikere med sygemeldte, der er psykisk sårbare, samt at koordinatorerne har haft nemmere ved at opdage psykiske helbredsproblemer hos sygemeldte, der er sygemeldt pga. fysiske helbredsproblemer.”

- Der er således et udpræget ønske om at få kanaliseret fysisk syge til psykolog / psykiater, hvilket fysisk syge mennesker normalt føler som et overgreb. Og dette sker dagligt i kommunerne i dagens Danmark. Der var imidlertid absolut heller ingen effekt for fysisk syge i TTA-projektet, der nævnes endog, at der ses ”en større negativ effekt på det overordnede fysiske helbred”. Citat fra konklusionen:

Side 235: ”Der er ikke sket en forbedring af de sygemeldtes egen vurdering af deres helbred. Endelig er der ikke statistiske signifikante effekter af TTA-indsatsen på nogen af de 5 helbredsmål. Dette betyder, at helbredsændringen blandt sygemeldte i TTA-indsatsen ikke er større end den ændring, som er sket blandt sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling.”

”med hensyn til effekten af TTA-indsatsen ses nogenlunde samme effekt på overordnet psykisk helbred. Derimod ses en større negativ effekt på det overordnede fysiske helbred, ingen effekt på selvvurderet helbred og en mindre effekt på selvvurderet helbred og arbejdsevne. Ingen af effekterne er dog statistiske signifikante”

Behandlingscirkus
- Fysisk syge tvinges altså til en behandling hos psykolog / psykiater, som de finder unødvendig, ubehagelig og mistænkeliggørende og vigtigst af alt: de bliver IKKE raske af behandlingen, tværtimod. Mangel på fred til at komme sig, mindfulness, som kan være skadelig, fysisk træning og psykofarmaka kan skade fysisk syge, så de bliver mere syge.

- Som det ses, så er der ingen effekt af indsatsen for de fysisk syge, og så er vi tilbage ved udgangspunktet: udsagnet om, at den bio-psyko-sociale sygdomsmodel kan benyttes mod bedre vidende til kynisk at udsætte fysisk syge kronikere for et ’behandlingscirkus’, som kun hjælper behandlerne og fremmer de store økonomiske interesser hos alle de involverede parter.

- Kommunerne sparer på pensioner, psykiaterne lever af at behandle en forkert målgruppe imod de syges vilje, forsikringsselskaberne sparer sygeforsikringer på forkert diagnosticerede borgere, Quick Care lever af at behandle de syge, og det gør Falck Health Care også. Lundbeck tjener penge på hver og én, som kan lokkes til at tro, at han vil have gavn at psykofarmaka.

- Spillet om de syge er således et kæmpe stort spil, hvor den, som har mindst indflydelse og glæde af det hele, er den fysisk syge. Dette burde give genlyd hos lovgiverne.

Kilder:

Syg,- men ingen diagnose? Funktionel sygdom og reform af førtidspensionen, 2011:

Klinisk vejledning for almen praksis, Funktionelle lidelser,2013:

DET STORE TTA-PROJEKT, Proces-, effekt- og økonomisk evaluering:

Hvad tænker du? Har Stenfalk ret?

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere