nationen 22. maj 2015
6 klamme skoletoiletter: Tror jeg venter til jeg kommer hjem
nationen 22. maj 2015
Illegalt ophold i 3400 år: Send Egtvedpigen hjem
nationen 22. maj 2015
Pædagog til indvandrer-far: Kom over i skolen og se din søns opførsel
nationen 21. maj 2015
Lorte knivlov: Spejdersport, Friluftsland fjerner lommeknive
nationen 21. maj 2015
Tågelygter: Jimmy fik bøde selv om andre slipper
nationen 20. maj 2015
Skrev til McDonald's og fik annulleret p-bøde på 750 kroner
nationen 20. maj 2015
Bil-ejer advarer: P-bøder er steget 100 kr til 750 kr
nationen 20. maj 2015
Hemmelig valgdato: Ligger svaret i denne statistik?
nationen 20. maj 2015
Her gør Josefine noget hun aldrig havde troet hun ville gøre
nationen 19. maj 2015
Ung mor fængslet: Vil ikke sende 4-årig datter hen til far
nationen 19. maj 2015
Mohammad før Wilders' Folkemøde: 'Perfekt' terrormål
nationen 19. maj 2015
Bilka-kunder i panik: Meldt til politiet for brud på knivlov
nationen 18. maj 2015
Finn døde alene: Der blev drukket 12 kasser øl til gravøllet
nationen 18. maj 2015
15-årig pige i islamisk kjole: Det er svært at få job
nationen 18. maj 2015
Glarmesterens drøm: Tivoli skal pakkes ind i mere glas
nationen 18. maj 2015
Tæsk hver dag: Nu har fængselsbetjent fået nok
nationen 13. maj 2015
Spurgte hvor bussen stoppede: Så hev chaufføren i mit tørklæde
nationen 12. maj 2015
Aupairs afslører: Slaveliv med 'nøgen far', porno og heste
nationen 12. maj 2015
345 klager over DR-lyd: Nu skal medarbejdere på mumlekursus
nationen 11. maj 2015
Skuffet flygtning må vente på lejlighed: Havde forventet mere
nationen

Solcelle-panik: Gunstig ordning beskæres

23.000 husejere har et solcelleanlæg - mange fordi staten indirekte giver kæmpetilskud. Nu siger klimaministeren, at ordningen skal være mindre gunstig - men ikke hvornår

  • Husejeren ser en god forretning, når hun kigger på sit nye solcelleanlæg. Men for Danmark er de 20.000 anlæg, der er sat i år, ikke nødvendigvis en god forretning.(Foto: Colourbox)
Husejeren ser en god forretning, når hun kigger på sit nye solcelleanlæg. Men for Danmark er de 20.000 anlæg, der er sat i år, ikke nødvendigvis en god forretning.(Foto: Colourbox)

- For den enkelte kan solceller pga. nettomålerordningen svare sig. I praksis betaler de lavtlønnede til de højtlønnedes solcelle-skatte-tilskud. En helt igennem asocial og antigrøn ordning.

Se også: Sådan kører du din el-måler baglæns

Sådan skriver netdebattøren Henrik P. i en kommentar til en panikskabende artikel om solcelleanlæg på information.dk.

Godt for dig og miljøet - dyrt for Danmark
I artiklen udtaler klimaminister Martin Lidegaard nemlig, at det boom, der er sket i salget af solcelle-anlæg siden nytår, måske ikke er så godt for Danmark. For mens de snart 23.000 solcelleanlæg, der er sat op i landet - de 20.000 alene i år - kan være en fantastisk forretning privatøkønomisk, som især jyder har opdaget, så er det ikke særligt godt for samfundsøkonominen. For den såkaldte nettomåler-odrning, som sikrer økonomien i anlæggene, er dyr for staten:

Læs:

Se også: Soleventyr dræner statskassen

Men hvad mener du om at nettomålerordningen skal justeres indenfor et par år?

Henrik P. - som indledte artiklen - mener, at staten i stedet for solceller, burde satse på vind:

- Solceller er samfundsmæssig galimatias. Et 6 kWp solcelleanlæg koster 100.000 kr. og producerer 6000 kWh pr. år. En 3 MWp vindmølle koster 30 millioner og producerer 9000 MWh pr. år.

- Anlægsomkostningerne pr. kWh årlig produktionskapacitet: Solceller… = 16,67 kr. Vindmøller = 3,33 kr.

- Samfundsmæssigt er det 5 x mere økonomisk at investere i vindmøller end i solceller. Man får 5 x mere strøm for de samme penge.

Afstemning

Hvorfor tror du solcelleanlæg boomer i Danmark?

Nettomålerordningen

Når dit solcelleanlæg producerer mere strøm, end du forbruger, kører din elmåler helt bogstaveligt baglæns. Det kaldes nettomålerordningen og betyder, at alt den strøm, solcellerne producerer, får samme værdi som den, der købes fra el-nettet.

Nettomålerordningen er en støtteordning, der giver tilskud til opsætning af solceller. Støtteordningen er politisk bestemt - en form for statsstøtte eller tilskud, der skal lokke flere til at investere i de miljøvenlige solceller. Konkret fritages solcelleejeren for elafgifter og elregninger. Det giver konkrete elbesparelser, og du sparer derved penge på elregningen.

Den el, der produceres i solcelleanlægget, bruges af den husstand som har anlægget. Produceres der mere strøm end der forbruges – fx når man ikke er hjemme om dagen, hvor produktionen er størst, sendes overskuddet ud på el-nettet, og så er det din elmåler kører baglæns.

Regnskabet gøres sådan op, hvis anlægget producerer mere el, end du bruger på et år, bliver den overskydende el solgt til nettet – men til en lavere afregningspris: 60 øre pr. kWh i de første 10 år og 40 øre i de næste 10 år. Derefter ingen afregning. For at få evt. overskydende produktion godtgjort skal man have en godkendelse fra Energinet.dk. Vær opmærksom på, at man under alle omstændigheder skal have sit anlæg tilmeldt til energinet.

Reglerne for nettomålerordningen foreskriver, at solcelleanlægget maksimalt kan være på 6 kW effekt. Et anlæg i den størrelse er til gengæld stort nok til at kunne dække næsten alle almindelige husstandes elforbrug. I mange tilfælde kan et 4 kW anlæg dække en husstands elforbrug.

Kilde: energitjenesten.dk

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i nationen!

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Kom EKSTRA i dybden

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk