'Dovne Robert' puster liv i ældgammel ide

Kontanthjælpsmodtagere skal ikke have lov til at være kræsne over for gadefejning - men en stor del af danskerne er åbne for at indføre en 'borgerløn'

1 af 1
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Kom EKSTRA i dybden

Hent flere
 

- Drømmeliv. Stå op om morgenen uden at skulle op på et arbejde.

Sådan skrev nationen!-medlem Peter C i den kommentarstrom, 'Dovne Robert' fik skabt, da han ærligt erklærede, at han ikke gad tage et lortejob, og foretrak at være på kontanthjælp. I alt er der kommet mere end 1300 kommentarer, og langt størstedelen går på, at Robert burde droppe sine fine fornemmelser, tage et bad og barbere sig og så ellers komme igang med at søge arbejde.

Læs:

Se også: Arbejdsløse Robert: Jeg finder mig ikke i en skid

Men en overraskende stor del af læserne, mener alligevel at Robert har fat i noget - for hvis man kan klare sig med en offentlig ydelse, og ikke har behov for villa og Volvo og lange udlandsrejser, så gør man jo faktisk samfundet en tjeneste, ved ikke at tage et job:

Der er jo ikke arbejde til alle
- Måske skulle man kigge på at Robert er billig for samfundet og ikke tager arbejde fra folk, der gerne vil arbejde. Der er jo ikke arbejde til alle, lyder det således fra Liv H. og af de 27.676 læsere, der har svaret på spørgsmålet: 'Burde danskere have mulighed for at få en borgerløn - som var lavere end kontanthjælp?' svarer hele 46 procent ja.

Drop aktivering - brug penge på arbejdspladser
Flertallet svarer godt nok nej, men et meget stort mindretal mener at en 'borgerløn' - en offentlig ydelse til alle voksne, uden modkrav ' - burde indføres:
- Så er alle sikret overlevelse uanset om de har job eller ej, men uden at man har fjernet incitamentet for at arbejde, skriver Allan M. og Johnny P. slutter af:

- Hvis man nu droppede alt aktivering, og brugte pengene på at gøre os mere konkurrence dygtige og skabe arbejdspladser, så ville praktik/lærer-pladser og flex/skåne-jobs komme af sig selv, som et biprodukt af arbejdspladserne, skriver Johnny.

Men hvor mange penge burde en borgerløn være?

Robert svarer på spørgsmål fra læserne her på nationen! kl. 13.00.

SE OGSÅ:

Samfund 11. sep 2012 Se også: TV: Nyhederne byder på bolle-torsdag og dovne Robert

Afstemning

Er det OK, at kontanthjælpsmodtagere ikke vil feje gader?

Burde danskere have mulighed for at få en borgerløn - som var lavere end kontanthjælp?

Borgerløn er en gammel ide

Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt, og som er af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.

Ideen om en basisindkomst for alle er gammel og kan føres helt tilbage til det 16. århundrede (Thomas More og Juan Luis Vives). Efter 2. verdenskrig er ideen blev støttet og foreslået i meget forskellige udformninger af hele 7 nobelpristagere i økonomi (Milton Friedman, James Meade, Paul Samuelson, Herbert Simon, Robert Solow, Jan Tinbergen og James Tobin). Filosofferne

I Danmark blev begrebet borgerløn især kendt med bogen ”Oprør fra midten” (1978)

Borgerlønnen adskiller sig fra andre typer af overførselsindkomster ved at den bliver udbetalt:

- til alle individer og ikke til husholdninger eller familier.

- uafhængig af anden indkomst og formue.

- uden en arbejds- eller aktiveringspligt. Borgerlønsideen kan konkret udformes på forskellige måder. Den kan tage form af en løbende statslig tildelt basisindkomst, som en grundkapital (social dividende) eller som en negativ indkomstskat.

Kilde: Wikipedia

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik