nationen

Sur far: Fitness.dk giver søn bøde på 800 kr

Aleksander J er vred over den bøde på 800 kroner, hans søn fik i fitness.dk for at have glemt at registrere en gæst. Fitness.dk fastholder, og siger at 'sådan er reglerne'.

  • Træn gratis med en ven, lød tilbuddet fra fitness.dk til Aleksander J.s søn. men fordi sønnen og vennen glemte at registrere sig, koster det nu en bøde på 800 kr. (Foto: arkiv)
Træn gratis med en ven, lød tilbuddet fra fitness.dk til Aleksander J.s søn. men fordi sønnen og vennen glemte at registrere sig, koster det nu en bøde på 800 kr. (Foto: arkiv)

- Jeg må indrømme, at jeg er skidesur.

- Den måde fitness.dk opfører sig på har intet med service at gøre.

- Og jeg havde helt ærligt forventet at min søn - som har været medlem i 5 år og lagt mere end 17.000 i kontingent - havde fået en bedre behandling.

Sådan siger nationens! Aleksander J. der gerne vil have fokus på de urimelige metoder, fitness.dk ifølge ham har brugt over for sønnen.

Se også: Smidt ud af træningscenter på grund af sved: Nu pumper han igen

Fik lov til at tage ven med gratis, men.....
Aleksanders søn tog nemlig glad imod et tilbud fra Fitness.dk - hvor han har været medlem i fem år og lagt mere end 17.000 kontingent-kroner - om at tage en ven gratis med til træning i 14 dage.

Og selv om de egentlig godt vidste, at de skulle registrere sig hver gang, glemte de det, og da personalet lavede en kontrol, faldt hammeren.

- De fortalte min søn, at han havde brudt reglerne og at han derfor skulle betale en bøde på 800 kr.

Han ville ikke snyde
- De penge har de så også hævet, men jeg synes de - hvis de overhovedet skulle straffe ham - kunne have trukket ham for en enkelt dags træning. Det koster 99 kroner.

- Min søn var ikke ude på at snyde, og han har været en god kunde, så jeg synes det er helt urimeligt at straffe ham på den nåde, slutter Aleksander, der i sin kontakt med fitness.dk om sagen, har følt sig helt ignoreret.

Se også: Nægter at tørre sin egen sved op i træningscenteret

Hvad mener du?

Er det Ok at give en trofast kunde en bøde på 800 kroner, fordi han glemmer at registrere en gæst, han har fået lov til at tage med til gratis træning?

Fitness.dk bekræfter over for nationen!, at de dagligt udsteder bøder til folk, der træner uden at registrere sig. Det er nødvendigt, fordi mange forsøger at snyde sig til gratis træning.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet