Indlæser...

Sorte mænd impotente af kylling

Konspirationskalender 7/12: Ku Klux Klan ejer en fastfoodkæde og putter stoffer i kyllingen, som gør sorte mænd impotente

07:00, 07. dec 2007 | Anna Diaz Korsaa

Annonce

Kentucky Fried Chicken. En fastfoodkæde eller en biks, der vil gøre sorte mænd impotente? (Foto: Brent Moore | Flickr)
Kentucky Fried Chicken. En fastfoodkæde eller en biks, der vil gøre sorte mænd impotente? (Foto: Brent Moore | Flickr)

Annonce

Annonce

De lagenklædte personager fra Ku Klux Klan er mere udspekulerede, end man umiddelbart skulle tro. De har nemlig opfundet et middel, der indskrænker virkningen af mandens ædlere dele. Men der er vel at mærke kun tale om mænd af afrikansk afstamning.

Hvordan får de onde hvide mænd i hvidt så lokket giften i staklerne? Jo, som de hemmelige ejere af fastfoodkæden Kentucky Fried Chicken, har de adgang til at stoppe midlet i de sprøde kyllingestykker, og værsgo - så er der piphans med slapsvans til følge.

Historien bag
Ku Klux Klan har siden den amerikanske borgerkrig kæmpet for at komme af med afroamerikanere.

I 1920 havde klanen omkring fire millioner medlemmer og igen i 1960erne kom en opblomstring på grund af den voksende borgerrettighedsbevægelse.

Selvom der længe har været interne problemer mellem forskellige nynazistiske fløje, er klanen nu kørende blandt andet på nettet med både radio og tv.

Kentucky Fried Chicken startede som en pensionists passion for kylling. Oberst Harland Sanders serverede kylling efter en hemmelig opskrift på sin servicestation og som 65-årig fik han for alvor gang i fjerkræet.

Nu føres konceptet videre af yum! Brands, Inc., som også leverer Taco Bell og Pizza Hut til fastfoodsultne sjæle.

Men rygtet siger altså, at klanens indskrænkede bonderøve også har gang i frituregryden, så tænk dig godt om, inden du slikker fingrene efter et besøg i kyllingerestauranten? især hvis du har rødder i det afrikanske kontinent.

Afstemningen er afsluttet. 12 procent tror på teorien om, at KFC-mad gør sorte mænd impotente.

Annonce


Annonce