Indlæser...

Super-Hitler skulle redde USA

Konspirationskalender 14: Under den store depression blev en række velhavende amerikanere godt trætte af Roosevelt og ville af med ham

09:00, 14. dec 2007 | Lars K. Jensen

Annonce

Hitlers tur til magtens tinder inspirerede en flok amerikanere til at få en lignende person hjemme i staterne
Hitlers tur til magtens tinder inspirerede en flok amerikanere til at få en lignende person hjemme i staterne
Betaget af Hitlers vej til magten i Tyskland, ønskede amerikanske rigmænd sig en fascistisk diktator, der kunne redde landet fra kommunisterne og Roosevelts New Deal-politik
Betaget af Hitlers vej til magten i Tyskland, ønskede amerikanske rigmænd sig en fascistisk diktator, der kunne redde landet fra kommunisterne og Roosevelts New Deal-politik

Annonce

Annonce

Tirsdag den 29. oktober 1929 gik det helt galt. Den amerikansk børs krakker og markeret starten på den store depression, der med tiden giver magt til så mægtige og farlige folk, som Stalin, Hitler og Mussolini.

I USA blev en sammenslutning af rige bank- og industrifolk godt trætte af præsident Franklin D. Roosevelt og hans reformplaner under depressionen, kaldet 'new deal'.

Noget måtte gøres, og for den hemmelighedsfulde sammenslutningen lå svaret lige for: Man skulle da have en fascistisk diktator i USA, en super-Hitler, om man vil.

Kun en sådan leder kunne redde landet fra kommunister, der ville overtage og korrumpere deres elskede land.

Højreorienterede finansmennesker
Journalist John L. Spivak har gravet i sagen omkring kupplanerne og i 1967 skrev han 'A Man in His Time' netop omkring kuppet. Ifølge Spivak bestod plotmagerne af folk fra finansfolk og højreorienterede personager fra Morgan og Du Pont-imperierne, der var godt trætte af Roosevelt.

Her dukker navnet Gerald G. MacGuire op.

Generalmajor Smedley Darlington Butler fortæller nemlig Spivak om, hvordan MacGuire kom til ham og spurgte, om han ville være interesseret i at deltage i et kup mod Roosevelt. Butlers opgave skulle være at omdanne sine 'American Legion'-veteraner til en 500.000 mand stor hær, der skulle agere spydspids for kuppet.

Butler var nemlig en populær mand. 'Butler ville være den ideelle leder, og soldaterne er de eneste mænd med nok patriotisme i blodet til at gennemføre kuppet', skal MacGuire senere have sagt.

Hvad kupmagerne dog ikke havde taget højde for var, at det, der hvade gjort Butler så populær blandt soldaterne, var hans antielitære synspunkter og ry for ærlighed. Så bagmændende kunne faktisk ikke have valgt en værre kandidat.

MacGuire var forhenværende hærfører i Connecticut American Legion. Han fortalte Butler, hvordan han havde rejst i Europa for at studere de forskellige veteran-gruppers roller i blandt andet Hitler og Mussolinis veje til magten.

Det var ikke penge, der manglede
Ifølge Butler har MacGuire viftet med ikke så få penge og forklaret, at han havde venner, der var parat til at putte penge i foretagendet.

En af disse venner var Robert Sterling Clark, en prominent Wall Street-mand, der talte om at spendere den ene halvdel af sin 60 millioner dollars store formue for at redde den anden.

Af andre personer involveret kan nævnes John J. Raskob, der tidligere hørte til i toppen af Demokraterne, Irenee Du Pont, der grundlagde 'America Liberty League, og Grayson Murphy, MacGuires chef.

Kongressen nedsatte en komite, der skulle undersøge kommunistiske og nazistiske aktiviteter i staterne. Undersøgelsen løb odg mere eller mindre ud i sandet.

Spivaks arbejde udkom i en lille venstreorienteret publikation, mens Time Magazine stemplede teorierne som 'en joke'.

Læs mere om de formodede kupplaner.

Afstemningen er afsluttet. Resultatet blev, at 54 procent tror på, at pengestærke amerikanere barslede med planer om at indsætte en fascistisk diktator. Husk at følge de andre konspirationsteorier.

Annonce


Annonce