Indlæser...

Månelandingen blev optaget i filmstudie

Konspirationskalender 18: USA landede ikke på månen i 1969, som vi ellers går og tror - Armstrong gik bare rundt i et filmstudie

16:59, 17. dec 2007 | Lars K. Jensen, Frederik Bjerre Andersen

Annonce

Buzz Aldrin på månen eller i et filmstudie. Hvad tror du? (Foto: Neil Armstrong)
Buzz Aldrin på månen eller i et filmstudie. Hvad tror du? (Foto: Neil Armstrong)

Annonce

- If you believe, they put a man on the moon, synger bandet REM.

Og det er jo så lige spørgsmålet, om man tror det. For i virkeligheden foregik månelandingen bare i et filmstudie. Det viser en konspirationsteori, der for en gangs skyld hverken har CIA eller FBI som de skyldige.

I stedet er det rumfartsorganisationen NASA, der står for skud. De var godt i gang med rumprogrammet, da noget tvang dem til at forfalske en månelanding. Måske var det tidspres - for USA ville for enhver pris have en mand på månen før 1960’erne rendte ud. Måske var det for at fjerne fokus fra Vietnamkrigen. Eller måske var det fordi, mennesket slet ikke kan overleve en tur til månen.

Sagen er nemlig, at jorden er omgivet af et farligt radioaktivt bælte af partikler, kaldet Van Allen-bæltet. Rumfærger og rumstationer flyver rundt under bæltet, men for at komme til månen skal man gennem det. Det burde astronauterne være døde af, siger konspirationsteoretikerne, der selvfølgelig også har beviser for, at det hele i stedet foregik i et filmstudie.

Adskillige skygger
Månen er kun oplyst af solen, men på billederne fra månelandingen peger skyggerne i alle mulige retninger, som var det projektører, der lyste op. Flere billeder viser præcis det samme bjerglandskab, selvom de officielt er taget flere kilometer fra hinanden. Det er tydeligt genbrug af kulisser.

Selvom der ingen vind er på månen, blafrer det amerikanske flag på billederne med Armstrong og Aldrin. På flere billeder er der ting og personer, der går ind foran det lille sigt-kryds - som om de er sat ind bagefter.

Derudover har konspirationsteoretikere også moret sig over at sætte optagelserne fra månen op i dobbelt hastighed. Så ligner optagelserne nemlig, folk der hopper rundt på må og få.

NASA, astronauter og alverdens forskere afviser konspirationsteorien og kommer med tilsyneladende fine forklaringer på alle fænomenerne. Men på ét billede fra månelandingen er der et tydeligt ’C’ på en sten, som om den var mærket i et filmstudie. Det kan NASA kun forklare med, at et hår har sneget sig ind på billedet?

Afstemningen er afsluttet. 49 procent tror på, at månelandingen i 1969 blev optaget i et studie. Husk at følge de andre konspirationsteorier.

Se nogle af måneoptagelserne ved dobbelt hastighed:

Annonce


Annonce