Indlæser...

Dans i døden

Vi iscensætter vores liv - lige fra designer badeværelser til brylupper, og nu er turen kommet til det sidste tæppefald

19:23, 19. mar 2008 | Pernille Holbøll

Annonce

PÅSKEDØD

Påsken er den danske Folkekirkes største højtid. Her fejres de afgørende dage i Jesus liv. Dagene strækker sig fra palmesøndag til 2. påskedag og handler om bl.a. om den sidste nadver, Jesus tilfangetagelse, korsfæstelsen og genopstandelsen.

Påsken forbindes derfor traditionelt med død og begravelse.

Men flere og flere bryder i dag med den traditionelle kristne opfattelse af død og begravelse. Et voksende antal danskere ønsker at sætte et individuelt fingeraftryk på deres egen død.

Nogle vil have specialdesignede kister eller helt specielle urner. Andre vil begraves i en skov, til havs eller holde ceremoni i haveteltet. Og et stigende antal vil gerne begraves uden kirkelig indblanding.

Ekstra Bladet har set nærmere på fænomenet designer begravelser.

Annonce

Annonce

Forventningerne til designer-urne-markedet er da også tårnhøje hos 4feetunder.

1200 special urner er solgt til Tyskland det seneste år. Og med foreløbig 20 solgte urner udformet som timeglas, ballerina-sko, spillemands-hatte og bamser, er danskerne også ved at hoppe med på trenden.

- Det handler om selviscenesættelse, og det handler om at gøre begravelsen til en fanfare og en fest i stedet for en trist affære, siger Linda Schjerlund, 4feetunder, der fortæller, at flere af de forældrepar, der har valgt bamse-urnen til deres døde barn, har ringet til hende efter begravelsen.

- Det er selvfølgelig tragiske omstændigheder, men de fortæller, at de godt kan lide tanken om, at deres barn er sammen med bamsen. Det gør det i det hele taget meget mere personligt siger urnehandleren, der nu ser det som sin livsopgave at udfordre bedemandsbranchen.

- De trænger til noget konkurrence. Det hele er så trist, så trist som det foregår i dag, mener Linda Scherlund

Hvis du helt selv kunne bestemme, hvordan skulle din urne så se ud? Eller vil du hellere holde dig til det traditionelle og klassiske?

Kom med din kommentar herunder

Annonce


Annonce