Indlæser...

Læser tager hævn mod posten

Se den første læservideo med civil ulydighed mod Post Danmark. Og læs, hvordan du selv kommer af med postens reklame-svineri.

13:20, 09. apr 2008 | Frederik Bjerre Andersen

Annonce

Sådan sender du reklamerne retur

Der er flere måder at bruge vores lille mærke på, hvis du vil gøre Post Danmark opmærksom på, at du har modtaget et læs uønskede reklamer.


1 Når du har modtaget Post Danmarks hvide omslag fyldt med reklamer, du egentlig har bedt dig fri for, så lim omslaget sammen med Ekstra Bladets antireklamemærke og smid det stille og roligt i den nærmeste røde postkasse. Nu kan Post Danmark vel ikke være særlig meget i tvivl om, hvad du mener om den levering.


2 Hvis du er ekstra tålmodig og virkelig vil vise din mening om uønskede reklamer, del da indholdet af det hvide omslag op og fyld hver tryksag i en hvid kuvert (husk at sætte et af vores mærker på først).


Nu skriver du adressen på reklamens afsender uden på kuverten og propper den i postkassen. Så bliver brevet bragt tilbage til, hvor det kom fra, og nu skal det oprindelige afsenderfirma så betale strafporto for at modtage brevet. (Det gør de sikkert de første par gange, for det kunne jo være en vigtig forsendelse).Til sidst fylder du selve det hvide omslag i en kuvert og skriver adressen til Post Danmarks hovedkvarter udenpå. Tak for sidst!

Men husk én ting med denne metode: Lad være med at skrive din egen adresse på bagsiden af kuverten, for så risikerer du selv at skulle betale strafportoen.


3 Sæt ganske enkelt Ekstra Bladets mærke på din postkasse eller brevsprække ved siden af det røde ’reklamer nej tak’-mærke. Virker det ikke, tag da metode 1 eller 2 i brug.

Hvis du vil stoppe reklame-tyranniet, så er Ekstra Bladet klar med hjælp.
Du kan rekvirere ark med 12 mærkater på hver. Teksten er klart og tydeligt: 'Forstå dog et nej. Ingen reklamer TAK!' Så er du klar til kampen mod reklame-terroristerne.
Send en e-mail til: stop@eb.dk med dit navn og adresse eller send et brev med oplysningerne til:

Ekstra Bladet, Postboks 443, 1785 København V.

Så sender vi klistermærkerne til dig, og det koster ikke noget.

Annonce

Annonce

Et brev fra skat og dette bundt reklamer var, hvad der var at finde i min postkasse her til aften, Brevet fra skat kan jeg ikke dumpe til Post Danmark, men reklamer kan jeg! Hah!

Sådan - næsten ordret - lyder ordene fra Kim Henriksen, der har sendt nationen! videoen nedenfor. Her propper han reklamer i postkassen og sender dem dermed lige lukt tilbage til afsenderen: Post Danmark, som tjener gode penge på at dele de glitrede magasiner ud, selvom folk har sagt 'nej tak'.

Kim er dog ikke den eneste, der allerede har ladet Post Danmark forstå, at han virkelig ikke VIL have reklamer. Som du kan se i indslaget fra ekstrabladet.tv, er politikere fra begge fløje også godt trætte af de evindelige reklamesager.

Du kan også være med. Send os video eller billeder af de reklamer du modtager, selvom du eftertrykkeligt har frabedt dig dem, på nationen1@eb.dk.

Hvis du vil have lidt ekstra udrustning til den civilie ulydighed, står Ekstra Bladet parat med kampagne-klistermærker, så Post Danmark kan forstå, at et NEJ er et NEJ.

Læs til højre, hvordan du kan få fat i dem. Eller download det lige her og print selv!

Annonce


Annonce