Indlæser...

Nationen!: Vi beder om et mirakel!

Familien Chaanhing oplevede i går det, som alle forældre frygter. Deres femårige søn blev kidnappet, og bortførerne har ikke givet lyd fra sig

11:21, 17. apr 2008 | June Thomsen

Annonce

Oliver Chaanhing blev i går kidnappet. Familien oplever deres livs mareridt. Send dem en tanke.
Oliver Chaanhing blev i går kidnappet. Familien oplever deres livs mareridt. Send dem en tanke.

Annonce

Annonce

Vi har set det på film talrige gange. I filmenes farverige verden bliver små børn bortført af fremmede mennesker; enten som hævn, for at få løsepenge eller fordi bortførerne er syge mennesker med perverse tendenser.

Men det var ingen film, da tre maskerede mænd i går kidnappede den femårige Oliver. Hans mor havde netop hentet ham i børnehaven, da hun blev angrebet bagfra af en af bortførerne. En anden snuppede Oliver ud af bilen, og en tredje kørte den flugtbil, der nu er efterlyst.

- Det er en voldsom hændelse at være udsat for, siger vicepolitiinspektør Steen Nonbo Sørensen.

Luk grænserne
nationen!-medlem Maria J. er dyb berørt, og skriver i en hilsen til familien:
- Vi tænker på jer, græder med jer, vi holder udkig efter Oliver, vi krydser fingre og vi beder om et mirakel! Hvor ville vi ønske, at vi havde et land med lukkede grænser, så at det var umuligt at komme ud af landet, hvis man havde begået en forbrydelse. Det ville give os allesammen, både børn, voksne og ældre, langt, langt mere tryghed!

Og Camilla Christiansen skriver:
- Jeg ønsker jer al held og lykke, med opklaringen af den forbrydelse der er blevet begået mod jer og jeres søn. Håber snart i får ham tilbage igen, og at dem der har gjort det bliver fundet.

Tyve børn kidnappet
En bortførelse på højlys dag virker som snevejr på en julidag; utænkeligt. Men det er ikke første gang, børn er blevet kidnappet her i landet. Faktisk er omkring tyve børn blevet bortført siden 1965, skriver politiken.dk.

De fleste af de kidnappede børn var få måneder gamle babyer, som lå og slumrede i deres barnevogne, da de blev bortført. Alle blev fundet igen undtagen 'Basse' en tre måneder gammel dreng, der blev fjernet foran en trikotageforretning i Odense i 1966.

Bundet til træ
I firserne og halvfemserne begyndte en hel stribe af bortførelser af lidt større børn. I 1984 blev tre drenge bortført fra Kollund i Sønderjylland. De blev fundet tre dage senere i en lejlighed. I 1988 og 1994 blev henholdsvis en fireårig dreng og en fireårig pige bortført. Drengen blev bortført fra familiens villa, pigen blev bortført fra en legeplads på Vesterbro.

Med få dages mellemrum blev to piger bortført i sensommeren 1995. 7. august blev 10-årige Sandra bortført på vej til rideskole. Hun blev fundet få dage senere i et skovområde, hvor hun havde stået bundet til et træ hele natten. 1. september blev en otteårig pige lokket ind i en bil i Sønderjylland. Hun blev sat af senere på dagen.

Ingen af tilfældene havde samme karakter af organiseret kidnapning som Olivers.

Send en hilsen til familien Chaanhing herunder. Har du oplysninger om sagen, kan du kontakte Nordsjællands Politi på 49271448.

Annonce


Annonce