Hjælp: Min søn faldt om på badeværelset - ramt af skimmelsvamp

Peter KH har en lejlighed, som han mener gør folk syge, men boligselskabet mener ikke, de kan hjælpe ham mere end de allerede har gjort. Har du et godt råd til Peter - evt en byttebolig?

Peter og badeværelset i den efter hans mening skimmelsvampramte lejlighed. Klik evt. videre og se, om lejligheden er noget for dig. Privat-foto
Peter og badeværelset i den efter hans mening skimmelsvampramte lejlighed. Klik evt. videre og se, om lejligheden er noget for dig. Privat-foto

- Jeg er blevet behandlet urimeligt dårligt af mit boligselskab.

- Det har fået store konsekvenser for mit helbred - og f.ex. faldt min søn om på badeværelset - ramt af skimmesvampsymptomer.

Mine venner bliver også syge
- Og mine gæster/venner og famille bliver også syge af være i lejligheden, men de nægter at hjælpe mig mere.

- Skal lige nævnes, at jeg har allergi.

Sådan indleder Peter KH et desperat brev til nationen! om den situation han sidder i med en 92 kvadratmeter stor lejlighed, der gør ham syg.

Se også: Lægen synes familien lugter af svamp: Må sove under spisebordet

Peters problemer
Peter skriver, fordi hans tre børn er ved at være meget bekymrede for ham, og nu håber han at han ved at involvere pressen, kan få løst sit boligproblem. Hans brev - som boligselskabet har set og svarer på nedenfor - fortsætter derfor således:

- Jeg har store problemer nu. Jeg har:

- Åndedrætsbesvær

- Hårtab

- Migræne (omskrivning af konstant hovedpine)

- Konstant træthed

- Kvalme

- Hukommelsestab

- Udslæt og åbne sår

- Smerter i led og muskler

- Øreinfektion

- Kronisk bronkitis

Boligselskabet: Peter må gerne bytte sin lejlighed væk
- Og problemer med synet, skriver Peter, der - hvis man skal tro svaret fra boligselskabet - må håbe på, at der er nogen, der vil bytte lejlighed med ham. Selskabet mener nemlig, at de har gjort, hvad der er muligt, for at afhjælpe skimmelsvampen:

- Vi har været i løbende kontakt med Peter siden 2015 og har i den periode hjulpet ham ved hjælp af alle de metoder og muligheder, vi har til rådighed.

- Der blev foretaget en undersøgelse af boligen af rådgivningsvirksomheden Goritas i juli 2015.

- På bagrund af rapportens anbefalinger blev det ramte område efterfølgende udbedret af bygningssaneringsfirmaet ABVAC A/S.

- Peters husleje blev i den periode reduceret i henhold til lejeloven.

- I 2016 blev hele boligen desuden ekstraordinært rengjort af firma.

Vi har taget alle midler i brug
- På baggrund af Goritas’ besigtigelser, samt de udførte kontrolprøver, var det efterfølgende deres vurdering, at de udførte arbejder var tilfredsstillende og i overensstemmelse med deres anvisninger og gældende retningslinjer.

- Den 17. februar 2017 gav vi desuden Peter, efter en henvendelse fra ham d. 16. februar 2017, en undtagelsesvis tilladelse til at bytte sin bolig med en anden lejebolig efter en botid på under 3 år, i håb om, at kunne hjælpe Peter til at finde en anden bolig.

- Vi har således taget alle midler i brug, inden for vores handlemuligheder, for at hjælpe Peter H. – dvs. inden for de tiltag, der berører bolig, udlejning og byttemuligheder, skriver boligselskabet.

Men hvad tænker du? Er der mere Peter kan gøre - eller skal han satse på at bytte boligen væk?

Du kan klikke rundt i billederne af Peters lejlighed oven for - og her kan du se, hvad det koster at bo der. uden el er det cirka 8.400 kr pr måned. lejligheden ligger i Gl. Holte, nord for København. Hvis du er interesseret, så send en mail her

 

1 af 13 
2 af 13 
3 af 13 
4 af 13 
5 af 13 
6 af 13 
7 af 13 
8 af 13 
9 af 13 
10 af 13 
11 af 13 
12 af 13 
13 af 13 Peter og badeværelset i den efter hans mening skimmelsvampramte lejlighed. Klik evt. videre og se, om lejligheden er noget for dig. Privat-foto
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen