Erotisk foto kan også hjælpe
Sarah Hjorth Wahlgren bruger sit talent som fotograf til at samle ind til Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets julehjælpsindsamling
14:38, 27. nov 2012 | Laura Aggernæs
Det kan være dyrt at få familien foreviget hos en professionel fotograf. Især hvis der både er stylister, assistenter og et professionelt fotostudie involveret. Men vælger man i julen at lade Sarah Hjorth Wahlgren og hendes kolleger om at fotografere, får man for det første ovenstående til spotpris, og derudover går alle indtægter ubeskåret til Dansk Folkehjælps julehjælpsindsamling.
Foto for folkehjælp
Projektet kalder de for ’Foto for folkehjælp 2012’, og det er anden gang, at
Sarah Hjorth Wahlgren, der er initiativtager til projektet, og hendes
kolleger afholder arrangementet.
- Ved at få taget sit billede hos os støtter man naturligvis op om julehjælpsindsamlingen og giver dermed andre muligheden for at holde jul samtidig med, at man kan give sig selv eller sin familie en personlig julegave, siger Sarah Hjorth Wahlgren.
De fattigste børn stak ud
Sarah Hjorth Wahlgren har ikke selv oplevet, hvordan det er at undvære
juleaften, da hun kommer fra en velhavende familie. Men hun husker stadig,
hvordan de fattigste børn i den privatskole, hun gik på, stak ud.
- I min skole var de fleste røvforkælede, så derfor stak de par stykker, hvis familier ikke havde råd til ligeså meget, lidt mere ud. Jeg husker især, at vi havde en tradition med at tage gaverne med i skolen efter juleferien, og der blev det tydeligt at se, hvem der ikke havde fået nogen, fortæller Sarah Hjorth Wahlgren.
Vigtigt for børnefamilier
Derfor håber hun også på, at der i år vil være endnu flere, der vil have taget
deres foto til fordel for Dansk Folkehjælps julehjælpsindsamling, så det kan
lykkes ’Foto for Folkehjælp” at give flest mulige børn af enlige forsørgere
en ordentlig jul. Målet er at komme over de 20.000 kroner, det lykkedes dem
at samle ind i 2010.
- De sidste par år har jeg læst meget om, hvor svært det er at få nok penge skrabet ind til julehjælpen, og hvor svært det har været at få pengene til at slå til. Jeg er ikke selv et udpræget julemenneske, men jeg kan se, hvor vigtigt det er for andre børnefamilier. Og derfor vil jeg gerne give dem, der ikke har muligheden for det, en juleaften," siger Sarah Hjorth Wahlgren.
Bedre end med raslebøsse
Sarah Hjorth Wahlgren har tidligere været med til at fejre jul for hjemløse på
Christiania, og hun går i det hele taget meget op i at bidrage, hvor hun
kan. Derfor glæder det hende meget, at hun lige netop med dette arrangement
for alvor kan bidrage med noget af det, som hun er bedst til.
- Det her er det jeg kan; at tage billeder. Og på den måde udnytter jeg mine kompetencer bedre, end hvis jeg gik rundt med en raslebøsse," siger Sarah Hjorth Wahlgren.
Du kan læse læse mere om pris og sted for årets fotosessioner samt se billeder fra et tidligere års fotosession her,
- Mest læste på ekstrabladet.dk
- Nu kommer skybruddet13:30, 19. jun 2013
- Dittes fede fødselsdag: Hentet af Axl Rose i privatfly15:20, 19. jun 2013
- Riis: Derfor dropper jeg danskerne14:08, 19. jun 2013
- Riis Tour-bombe: Ingen danskere til Touren13:53, 19. jun 2013
- Forskere undres: Hvorfor ta'r hun den i munden?12:26, 19. jun 2013
- Nyt narkofund i Brugsen-bananer15:01, 19. jun 2013



artiklen her!