Danskerne vil hjælpe fattige Carina
Tilbuddene om økonomisk hjælp og gaver til de fattige familier, der var en del af onsdagens DR-dokumentar, vælter ind
15:24, 30. nov 2012 | Stine Eskildsen
For mange læsere og seere har det tilsyneladende været hjerteskærende at opleve, hvordan nogle børn lever i Danmark. I hvert fald har DR's dokumentar 'Fattige børn - den usynlige arv' fået flere seere og læsere op af stolen, og tilbuddene om hjælp til børnene strømmer ind.
Hos DR, som viste dokumentaren i onsdags, er der kommet omkring 60 konkrete henvendelser fra folk, der gerne vil støtte de fattige familier med gaver eller kontanter, og også ekstrabladet.dk's omtale af sagen har kastet en lang række henvendelser af sig.
Læs også: Carina samler flasker til lillebrors gave
Især familien Møller fra Aabenraa, hvor søskendeparret Carina og Carola samler flasker for at få råd til legetøj og gaver, har rørt danskerne.
- I har lige haft en artikel på nettet om Carina Møller, som skal samle flasker for at have råd til en gave til sin lillebror. Hvis I har familiens adresse eller telefon og må udlevere det, så vil jeg gerne give dem en lille julegave i kontanter så de kan fejre en rigtig jul uden at skulle tænke på penge, skriver Aaron i en mail til ekstrabladet.dk.
Læs også: Red Barnet: Urimeligt liv for fattige børn
Og Aaron er langt fra den eneste, som er blevet rørt af dokumentaren.
- Jeg vil gerne give hende de 200 kr eller den julegave, hun vil have, skriver Mustafa i en mail til ekstrabladet.dk, og tilsvarende melding kommer fra Christina:
- Er det muligt at komme i kontakt med familien fra åbenrå? Jeg ligger inde med acrylmaling, pensler og lærreder jeg gerne vil videregive til familien :-), skriver hun.
Læs også: Fattige Natalie: 'Jeg bliver stadig drillet'
Den overvældende interesse for at hjælpe børnene har fået DR til at lancere initiativet 'Glæd Børnene', hvor danskerne kan aflevere gaver til børnene i dokumentaren, men også via ekstrabladet.dk er det muligt at hjælpe fattige børn til en god jul.
Ved at klikke på bjælken til højre for artiklen kan du støtte børn af enlige forsøgere og være med til at sikre, at der kommer juleand på bordet og gaver under træet.
- Mest læste på ekstrabladet.dk
- Chris Anker: Aldrig fedt at blive vraget17:24, 19. jun 2013
- 'Så lykkedes det': Ny kæreste til eks-minister16:14, 19. jun 2013
- Forskere undres: Hvorfor ta'r hun den i munden?12:26, 19. jun 2013
- Uvejr ikke overstået endnu 16:50, 19. jun 2013
- Drukneulykke: En mand bjærget af helikopter18:15, 19. jun 2013
- Måtte have påsat Anna Nicole-bryster17:02, 19. jun 2013


