HJÆLP NU! BØRN LEVER I FATTIGDOM I DANMARK

Julehjælp nu: 9.640.519 kr. til 7.416 familier

nationen

Maskinen vindmølle-kritikere elsker: Nu bliver den låst inde

Der er lang venteliste på at låne den støjmåler, lydeksperter fra Aalborg udviklede så borgerne kunne måle f.ex. vindmøllestøj. Læs her hvorfor maskinen bliver låst inde nu

- Denne mail modtog jeg via snørklede omveje idag!!!!!!

- Jeg vil gerne have den ud på en hvilken som helst side I kender.

- Hvis først videnskaben får mundkurv på er vi ilde stedt.....

94 underskriftindsamlinger mod vindmøller på land
Sådan skriver Søren F., der på nationen! har været særdeles aktiv i kampen mod et større vindmølle-projekt i området Kastrup Tiset Gram ved Haderslev.

Se også: Væk med de store fugle: Der skal stå 130meter høje vindmøller

Søren har igennem flere år samlet underskrifter mod projektet på skrivunder.dk, hvor en søgning på ordet vindmøller, at der pt er gang i 94 underskriftindsamlinger mod mølle projekter. Folk er bange for dyrelive, udsigt og ikke mindst støj fra vindmøllerne. Og støj er netop emnet i den mail Søren gerne vil have spredt.

Forfatteren hedder Henrik Møller, og har sagt ja til at nationen! bringer hans tekst:

Dato: 27. januar 2016 kl. 21.53

Emne: Lydmåler

Til: Til alle, som har bedt om at låne Aalborg Universitets lydmåler til lavfrekvent støj 

Der har været overvældende interesse
- Det er nu mere end et år siden, vi lancerede lydmåleren.

- Der har været en overvældende interesse for at låne den, og vi takker for de mange henvendelser, som har bekræftet behovet.

- Selvom der på nuværende tidspunkt er lavet mange målinger, er vi desværre slet ikke nået igennem ventelisten.

- Allerede fra starten var der en uforklarlig modvilje mod vores initiativ fra universitetets ledelse.

- For nogle måneder siden blev jeg klar over, at det skyldtes henvendelser fra vindmøllebranchen, som ikke var begejstret over udsigten til, at lydmåleren kunne blive brugt til måling af vindmøllestøj.

lLdelsen siger den ikke er egnet til vindmøllelstøj
- Universitetets ledelse beroligede – uden projektgruppens viden – branchen med, at lydmåleren ikke er egnet til vindmøllestøj, og at den ikke er kalibreret – altså at man ikke kan regne med, at den måler rigtigt.

- For god ordens skyld skal jeg bemærke, at universitetets ledelse naturligvis ikke har faglig indsigt i lydmåleren og dens kalibrering, og det giver ingen mening at stille spørgsmålstegn herved.

- Man kan være mere eller mindre omhyggelig med kalibrering, og som forskningslaboratorium er vi ualmindeligt omhyggelige.

Men ikke ret mange er så grundige som vi er
- Der er ikke mange, der kan lave – og laver – så gennemgribende en kontrol af udstyret, som det er rutine at lave hos os.

- Ikke mindst ved lave frekvenser har vi stor ekspertise, og kun få i verden har så gode faciliteter hertil. I kan altså være sikre på, at lydmåleren måler rigtigt – og har gjort det hos jer, der allerede har lånt den.

- Da jeg blev klar over universitetsledelsens udmeldinger om lydmåleren, holdt jeg inde med udlån i forventningen om, at det var en midlertidig situation.

Nu må vi ikke låne lydmåleren ud mere - det er jura
- Det har desværre vist sig ikke at være tilfældet, og universitetet har igennem de seneste måneder ikke villet udlåne lydmåleren til et projekt, hvor den skulle have målt lavfrekvent støj hos naboer til et vindmølleområde i Holbæk.

- I sidste uge meddelte institutleder Børge Lindberg mig, at lydmåleren på grund af juridiske forhold ikke mere må udlånes, og at jeg ikke mere er med i projektgruppen.

- Jeg beklager, at jeg derfor ikke mere kan være med til at hjælpe med jeres lydproblemer.

- Jeg vil heller ikke fremover kunne læse mails sendt til lydmaaler@es.aau.dk.

- I forbindelse med, at Børge Lindberg har overtaget projektet, har han med IT-afdelingens hjælp skaffet sig adgang til vores mail-postkasse.

Med venlig - men beklagelig - hilsen
- Jeg forsikrer, at det ikke er sket ved, at forskerne har videregivet kodeord, men ved, at IT-afdelingen har givet ledelsen adgang.

- Jeg beklager, hvis nogen skulle føle sig berørt af, at jeres identitet og de personlige og måske følsomme beretninger, I har skrevet til universitetsforskere i tillid til, at de ville blive behandlet fortroligt af disse, dermed er blevet tilgængelige for universitetets ledelse.  

Med venlig – men beklagelig – hilsen  

Henrik Møller, Professor Emeritus Aalborg University

Vi ligger ikke under for vindmølleindustrien
nationen! har været i mail og telefon-kontakt med institutleder Børge Lindberg, der bekræfter, at lydmåleren midlertidigt ikke kan lånes - men at at han slet ikke kan genkende Henrik Møller udlægning af forløbet frem til beslutningen om at låse lydmåleren inde. Børge har sendt dette svar på Henrik Møllers mail:

Men udlån er midlertidigt indstilet
- Udlån af Lydmåleren er midlertidigt indstillet fordi der er behov for at klarlægge nogle juridiske forhold omkring udlån af udstyr til borgere, der gerne vil have belyst en støjmæssig problemstilling (fx. fra veje, vindmøller eller andre støjkilder).
- Baggrunden for denne beslutning er, at AAU er bundet af en række statslige regler, som ikke umiddelbart tillader, at AAU gratis udlåner udstyr, og gratis leverer ydelser knyttet dertil.

Se også: Grønt gisp: Elpris stiger 250 procent

Vi har et særligt ansvar for at optræde neutralt
- Jeg har aldrig stillet spørgsmålstegn ved Lydmålerens kalibrering og ved Professor Emeritus Henrik Møllers faglighed.
- Som universitet har vi imidlertid et særligt ansvar for, at man har tillid til, at vi optræder neutralt, og det indebærer, at Lydmålerens kalibrering skal dokumenteres.
- Jeg har derfor bedt Henrik Møllers kollegaer, som er involveret i Lydmåler projektet, om at foretage denne dokumentation.
- Når denne dokumentation foreligger og de juridiske vilkår for udlån er klarlagt, kan Lydmåleren igen udlånes, men under de nye vilkår.

Vi er hverken på borgerne eller industriens side
- AAU repræsenterer ikke Vindmølleindustrien. Det er altafgørende for et universitets troværdighed, at det agerer uafhængigt, sagligt og professionelt i enhver henseende.
- Derfor er AAU hverken på borgernes eller industriens 'side'.
- Vi navigerer så neutralt og objektivt fagligt velfunderet som muligt – og vi er naturligvis uafhængig af finansieringskilde.
- Jeg må således tage kraftig afstand fra de konspirationsteorier, der antydes i Henrik Møllers mail.

Se også: Hemmelig rapport: Elektricitet kan blive 3,5 mia billigere

Og mails sendt til os er ikke fortrolige
- Hvad angår adgang til mails, som borgere har sendt til funktionspostkassen lydmaaler@es.aau.dk, så er disse mails universitetets ejendom og kan ikke betragtes som fortrolige.

- Det fremgår af universitetets mailpolitik, som Henrik Møller burde kende til. 
- Mails sendt til denne funktionspostkasse skal naturligvis kunne tilgås af ledelsen på Aalborg Universitet og vil desuden kunne tilgås af offentligheden ved krav om aktindsigt, skriver Børge Lindberg, Institutleder, Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, men hvad tænker du?

Synes du borgerne skal have mulighed for at låne støjmåleren fra Aalborg Universitet?

Er det OK med kæmpevindmøller på land?

Se resultat

Er det OK med kæmpevindmøller på land?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Det skrev forskerne da de lancerede støjmåleren i august 2014

Myndighederne synes det er svært
Borgerne har ofte svært ved at få myndighederne til at undersøge disse tilfælde, især hvis støjen ikke altid er der, eller hvis den er mest generende om natten.

Nogle gange er det kun en enkelt eller få personer, der er generet.

Med henblik på at kunne give en bedre vurdering af disse tilfælde har en uformel gruppe af forskerne udviklet en særlig lydmåler til lavfrekvent lyd, som kan udlånes til generede borgere.

Nu får borgerne selv mulighed
- Med den i hånden kan borgerne nu selv måle støjen, præcist når den er der, og dér hvor den generer dem, fortæller professor Henrik Møller.

Lydmåleren kan også lave en optagelse af støjen, som via internettet sendes til analyse hos forskergruppen, der derved bedre kan rådgive borgerne og måske foreslå yderligere målinger.

Lavfrekvent støj kommer fra mange kilder, f.eks. kompressorer, ventilationsanlæg og langsomtgående motorer.

Maskinen viser hvad borgerne faktisk udsættes for
Støjen generer som regel mest indendørs, og i boliger er der en grænse på 20 decibel om natten.

I de senere år er også vindmøller nævnt som årsag til lavfrekvente støjgener.

Lige netop for vindmøller siger reglerne, at støjen ikke skal måles men beregnes, og forskerne mener, beregningerne kan give for lave værdier. Målinger med den nye støjmåler vil kunne fortælle, hvad naboerne rent faktisk udsættes for.

Kilde: Ålborg Universitet

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere
Kom EKSTRA i dybden
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen