Plejebarnet Michaels 'mor': Folk stopper mig og vil kramme

I dag er der demonstration i Esbjerg. Plejebarnet Michael, skal have lov til at flytte hjem til sin 'mor' Else, mener mange.

Hvem skal bestemme, om en 16-årig dreng skal bo hos den plejefamilie, der har opfostret ham? Kommunen eller drengen? Arkivfoto: Colourbox
Hvem skal bestemme, om en 16-årig dreng skal bo hos den plejefamilie, der har opfostret ham? Kommunen eller drengen? Arkivfoto: Colourbox

- Jeg kan ikke på nogle måder se, hvad der er galt med ham og hans plejefamilie.......
- Stedet er pænt i orden.

- De er en far og mor, og kunne lige så godt have været mine forældre.

De gør alt hvad man kan forvente
- De har selv børn, som også bliver opdraget der på samme tid. Det er da mærkeligt, at han må plage kommunen for at blive der.
- De deltager 100% i hans liv. Hele familien deltager i hans konfirmation....
Skal deres børn også fjernes, eller hvorfor tager de ikke skade af familien. 
- HVAD KAN MAN SÅ FORVENTE SIG MERE AF EN PLEJEFAMILIE??????

Sådan skriver HP K i en af kommentarer, DR udsendelsen 'Hvem tager sig af Michael?' har fået på jv.dk's Facebookside. Og HP K er så langtfra den eneste, der er blevet berørt af udsendelsen, der viser, at kommunen har hevet Michael fra plejefamilien to gange.

- Det er så grundlæggende for ens selvfølelse, at man "hører til" et sted. Og Michael hører til hos sin plejefamilie!!!, skrievr Susanne D, der er an de 1412 danskere, der har deltaget i en underskriftindsamling for Michaels ret til at vende hjem til sin plejefamile, og Johnny Dueholm Madsbjerg, har ligefrem arrangeret en demonstration mod Esbjerg Kommune i dag kl. 14. 30.

Fremmede mennesker giver mig kram
- Jeg er selv vokset op hos en plejefamilie, helt til jeg var 18 år, og jeg oplevede selv, hvordan Esbjerg Kommune lige pludselig en dag kom og fjernede mig fra min mor. Altså min plejemor, men hende kaldte jeg min mor, ligesom Michael i udsendelsen kalder sine plejeforældre for mor og far, siger Johnny Dueholm Madsbjerg, til JV.dk.

Else - Michaels plejemor - er rørt over de mange rare beskeder, og også over de fremmede mennesker, der har set udsendelsen og som reagere når de møder hende:

- Tænk sig mennesker, jeg slet ikke kender, stopper mig i Dagli'Brugsen i Outrup og siger, jeg skal have et kram.

Hele Danmark kan se de stærke bånd
- Det går lige i hjertet, at hele Danmark kan se, hvor stærke bånd, vi har til hinanden, siger Else.

Esbjerg kommune har flere gange skrevet, at de har fuldt loven, og de for at beskytte Michael ikke kan udtale sig yderligere.

Men har du set 'Hvem tager sig af Michael?' - og synes du, han skal have lov til at flytte hjem til Else og Charles?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen