nationen

Rina ku' ikke finde sin billet og fik bøde: Nu annullerer Movia den

Rina rodede desperat i tasken og i alle lommer efter sin billet, da der var kontrol i bus 500 S d. 7. februar. Til sidst fandt hun den, og fik at vide, at hun skulle skrive til Movia, der så ville annullere bøden. Men så let skulle det ikke være.

1/2
Næste »

- 7. februar 2017 kl. 20.37 får jeg en afgift i Movia buslinje 500S mod Ørestad. Billetten er købt 20.17.

- Jeg kunne nemlig ikke finde min billet, og kontrolløren udsteder derfor en afgift til mig.

- Efter afgiften er udstedt finder jeg billetten.

- Kontrolløren står ved siden af mig, da jeg finder billetten, og han ved derfor, at billetten ikke er overdraget af nogen.

- Jeg er desuden alene, da jeg er på vej hjem fra arbejde.

Kontrolløren siger at de vil slette den
- Kontrolløren fortæller mig, at han desværre ikke kan annullere billetten, men at han vil skrive en bemærkning i deres system, og at jeg blot skal sende et billede af billetten til Movia for så sletter de den.

- Jeg skriver herefter til Movia, hvor jeg vedhæfter billedet.

Sådan indleder Rina et brev til nationen! om den efterhånde omfattende korrespondance hun har haft med Movia om den kontrolafgift hun fik i begyndelsen af februar måned. For da Rina skriver ind, får hun er ret nedslående svar tilbage:

- Den. 13. februar 2017 - svar fra Movia vedr.: Kontrolafgift 335xxx

- Det er ikke muligt efterfølgende at indsende billetter, da disse kan overdrages til andre.

Men det vil Movia ikke
- Billet/kort skal kunne forevises til kontrolløren på bussen, lige når der er kontrol i bussen. Man skal som kunde være klar til at vise en gyldig billet og kort. Det er for sent når der er udstedt en kontrolafgift.

- Vi har derfor ikke yderligere at tilføje til sagen. Såfremt du er uenig i vores afgørelse, henvises du til ankenævnet, skrev Movia, og selv om Rina efterfølgende - både pr. mail og telefonisk - gjorde opmærksom på, at kontrolløren havde sagt at bøden ville blive annuleret, så fik en hun en rykker i maj. Og derfor er hun nu gået til nationen!, der har sendt sagen til Movias pressekontor, der i dag har sendt denne - for Rina rare - mail:

Men nu vil Movia lade tvivlen komme kunden til gode
- I den første mail kunden skriver til Movia vedhæftes der blot et billede af billetten uden forklaringen om, at hun fandt billetten lige da kontrolløren havde udstedt bøden, og uden forklaringen om, at kontrolløren skulle have lavet en bemærkning i systemet.

- Derfor får kunden i første omgang en afvisning på annullering af bøden, da man ikke efterfølgende kan indsende billetter, da de kan overdrages til andre.

- Efterfølgende forklarer kunden historien i mailkorrespondancen.

- I Movias systemer foreligger der ikke nogle bemærkninger fra kontrolløren, og derfor skulle Movia have fulgt op på kundens version overfor kontrolløren.

- Det er ikke blevet gjort i sagen, og det tager Movia til efterretning. Derfor vil Movia lade tvivlen komme kunden til gode og annullerer bøden, oplyser Movia.

Men hvad tænker du om at Movia lader tvivlen komme kunden til gode? Og om, at der skal gå fire måneder før de træffer en afgørelse?

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i nationen!
Hent flere